Dublinia

 

Ligesom mange andre byer rundt om i Norden og dele af Europa, kan Dublin dateres tilbage til dengang vikingerne tog på togt og bosatte sig rundt om i Verden. 

Tæt ved Liffey - floden der løber gennem Dublin - ligger byens anden, og ældste, Katedral; Christ Church Cathedral. Kirken ligger på den ene side af vejen, på den anden side af vejen, forbundet med en buegang, ligger en kirkebygning med et tårn, der i tidernes morgen var en del af katedralen, men nu huser vikingemuseet - Dublinia.

Det er absolut et besøg værd. Masser af vikinger, historie og rekonstruktioner af by og interiør. Det er et lille museum, dele er selvfølgelig mere spændende end andre. Men mest spændende.

Opstillingerne var så fine, at jeg oplevede at blive forvekslet med en dukke, da jeg på et tidspunkt stod helt stille og læste en planche. Jeg nåede at tænke, om min påklædning virkelig ligner en viking, mens drengen blev noget forlegen og moren undskyldte af flere gange, mens hun forsøgte ikke at grine for meget. Det sidste gjaldt også mig. 

En del af personalet var iklædt tidssvarende kostymer, og ganske som jeg tidligere har oplevelet hos englænderne, er det vildt at blive tiltalt, Love og Darling.  Vi købte biletterne af en ældre mand, der høfligt spurgte hvor vi kom fra. Vi svarede Danmark, hvorefter han helt alvorligt, med et ganske lille skævt smil, ønskede os Velcome back. 

Det er vel et vikingemuseum. 

Det eneste jeg manglede, var en synlig angivelse af hvordan byen er vokset, i forhold til den nuværende by. Svenskerne er afsindig gode til det - at lægge kort over kort, så det bliver tydeligt hvor hvad var i forhold til i dag. I Danmark oplever jeg det også, men ikke i Dublin.

Jeg er visuel. Og jeg er vild med den ekstra forklaring et kort kan give mig. 

Fra museets lille butik er det muligt at komme op i tårnet. St Michael's Tower. Der er seksoghalvfems trin til toppen og en skøn udsigt over byen med bjerge i det fjerne - igen fik jeg oplevelsen af en lille by - og katedralen på den anden side af vejen.

Nede fra tårnet, går vejen ud gennem buegangen og ned ad trapper, der ender ved indgangen til katedralen. Vi gik ikke ind. Vi havde været i den anden katedral, og blev muligvis en smule gerrige.