mandag den 29. januar 2024

Spind på en søndag - uge 4

 

Ugen kort:

  • Der er farvet batik til den store guldmedalje. Det er ikke slut, eleverne synes det er fantastisk, mener det hedder tie-dye og vi gerne farve mere. Måske jeg skal tilbyde dem selv at tage en T-shirt med. Så kan de godt farve lidt mere. 
  • Jeg brugte det samme stykke stof som klud til at tørre efter med de første fire dage. Fredag besluttede jeg at det ville være bedre at have et større stykke at lægge under, når eleverne hældte farven på deres elestikpyntede stykke stof. 
  • Jeg endte med tre stykker stof farvet med batikfarve. Jeg har laet dem om til en pose med bund og snoretræk, som inspiration. Mon ikke jeg kan få et par stykker stof mere, til mere inspiration. 
  • Ugens møder handlede om forberedelse af uge 6, hvordan vi kan bruge sidste uges snak med kompetencecentret og et oplæg om Barnets lov. Det er sikkert en god ide. Jeg sad og blev en smule irriteret. 
  • Vi har stadig temmelig sporadisk varmt vand. Efter tre eller fire måneder er der nu opstillet en badevogn, så vi kan få  varmt bad. Jeg tror jeg skal overveje at bade på skolen. Jeg ved der er rum til  lærerne, som kan låses af. Og hvis jeg venter til skolen er slut, kan jeg sikkert godt komme til...
  • ... Jeg håber snart der bliver styr på det vand.
  • Vi løber hele tiden tør for danskvand, og jeg synes jeg køber hele tiden. 
  • En aflyst aftale lørdag faldt i god jord. Efter to weekender med knald på, synes jeg det var rart ikke at skulle noget.
  • Men så ville Emilie gerne til Kreamesse i Forum. Jeg havde ikke tænkt jeg skulle derind, men når hun nu kom... Jeg endte med spindefibre og en kontakt til fremtidige ture om træarbejde i Håndværk og design. 
  • Vi nåede også forbi Sommerfuglen, hvor et gavekort fra mine tidligere kolleger blev til et broderi fra Baldyre.









Læse:

Det gik op for mig at J.K Rowling har skrevet endnu en bog i serien om CB Strike og Robin. Det blev til en virtuel tur om biblioteket for at sætte mig i kø. Det viste sig at der var endnu en jeg ikke har læst, og da den ikke var helt ny, var den hurtigt klar til afhentning. 

Med færdiggørelsen af læsningen om Anders Knutas og Karin på Gotland, der skulle så meget grueligt igennem, for at forstå sig selv og finde en barnemorder, er jeg klar til at lægge dem væk for en tid, selvom afslutningen lægger op til mere. 

Jeg er ikke nået langt i sjette del om detektiverne, som ærlig talt godt kunne se at finde ud af om det skal være dem, eller ej. De er lidt irriterende på lige det punkt. 

En kvinde har bedt om hjælp, Robin sendte hende videre, da hjælpen indebar viden om nettet , IP-adresser og anden i den stil, hvilket ikke hører under deres kompetencer. Men er det med den kvinde, med den tegneserie hun er med til at lave og det spil nogen andre har lavet på baggrund af serien. 

Robin ville gerne have hjulpet, og bliver nysgerrig. Det bliver eg også.


Spinde:

Det med at spinde må jeg konstateret at jeg gør i perioder. Sidste år spandt jeg en del lige efter nytår. Et par fiberjulekalendre trak i lysten til at omforme til garn. Senere på året var der Tour de Fleece og spindelysten dukkede op igen.  Det er måske sådan det er.

I år er der også en fiberjulekalender jeg har lyst til at dykke ned i. Men den må vente mens andet bliver færdigt. 

Først var der nemlig Spindeforeningens samspind, der startede med januar. Det er færdigt, jeg har taget billeder, jeg har ikke vist det frem. I december startede en håndtenprojekt og inden det med julekalenderen har jeg fundet det frem, jeg var i gang med, da jeg tilbage til sensommeren stoppede med at spinde. 

Det er et stort projekt. Jeg kan godt lide store projekter. sekshundrede gram uld, fordelt på tre farver, der skal spindes hver for sig og tvindes sammen til et tretrådet garn. 

Alt er fra Birthe P og Garngalleriet Mikrofarveri. De to grønne er begge shetlandsuld, jeg har købt den ene selv og fået den anden af Emilie. Farverne er Vårgrøn og Tang. De skal sættes sammen med en Oliven South  American jeg købte i sommers. 

Når uldbåndet er vundet op i et hjul, fylder det meget mindre end når jeg har delt i otte lange strimler og vundet op i bolde. Den kurv jeg har fundet til at have det i, er fyldt til randen efter de to første uldhjul er delt op. 

Jeg havde en forestilling om at spinde en spole af hver farve ad gangen, til det hele er spundet, men den plan har jeg lavet om. 

Jeg har spundet en spole af hver af de to grønne, mens den olivenfarvede stadig er et uldhjul. Det får det lov at være lidt endnu, mens jeg spinder endnu to spoler af de to andre, så er der forhåbentlig plads i kurven til at dele det sidste hjul i otte strimler.

Det er jo som sådan lige meget i hvilken rækkefølge jeg gør det, det hele skal alligevel spindes inden det skal tvindes. Hvis jeg har spoler nok. Det tror jeg, jeg har. 




2 kommentarer:

  1. Hvad med at købe en sodastreamer, den laver udmærket danskvand og så er skal du kun slæbe en gasparonflaske et par gange eller tre om året.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bjørg, hvis det kun var boblerne var det en god ide. Men jeg vil have dem med citron, og der er ikke alt der duer :)

      Slet