mandag den 8. januar 2024

Endnu flere klude

 

Gennem årets sidste måneder var der karklude på mine pinde hele tiden. 

De sidste blev ikke kun grønne, men for nogens vedkommende farvevalgt under hensyn til modtageren. 

De allersidste grønne rester, blev til de allersidste grønne klude, og alle blev vel modtaget. 




Specielt den ene, jeg gerne ville have begavet som tak for godt samarbejde, blev så  glad, at jeg blev glad for beslutningen om, at sådan en tak godt kan komme lidt senere end forventet.

Nu har jeg fået nok af klude for et stykke tid, også selvom Emilie mener hun bør få nogle flere. Jeg tænker hun kan flytte hjemmefra, så vil jeg gerne strikke flere til hende. Hun har allerede i brudekisten - eller hvad sådan en samling hedder i dag. 

Der er ikke så meget at sige om kludene. Det hele er vist sagt før.






Design: Eget, eller det jeg opfangede for længe siden, og gjorde til mit eget. 


Garn: Økologisk eller Økotex Certificeret bomuld. Der er garn fra Garnudsalg, Søstrene Grene og Selfmade. 

En klud vejer i omegnen af 60 gram. De sidste fire sæt af tre betød en nedgang i garnlageret på i alt 692 gram.


Pinde: 4 mm. Jeg strikker på stømpepinde, med en dut i enden. Det virker for mig. 


Størrelse: Så vidt jeg husker er de omkring 27 x 27 centimeter.




Bemærkninger: Der er ikke så meget at sige. Igen - det hele er sagt. Og så alligevel. 

Jeg slår 50 masker op med hækleopslag. Jeg ved ikke hvad det hedder, men jeg hækler luftmasker om strikkepinden, så  ligner opslaget aflukningen. 

De 2 første masker tager jeg løs af med garnet foran arbejdet, resterne af maskerne strikker jeg ret. Det giver en smal Icord i begge sider. 

Når jeg har 44 riller lukker jeg af. 

Når jeg løber tør for en farve undervejs, laver jeg en Magisk knude og strikker videre. Det er ikke min oplevelse at de magiske knuder virker i alt garn, men det virker i bomuldsgarn. Specielt vådt bomuldsgarn er ikke til at hive fra hinanden. 


Du kan se flere billeder af kludene på Ravelry - Her og her og her



Ingen kommentarer:

Send en kommentar