Kreamesse i Forum

 

Jeg vidste godt der var Kreamesse i Forum i weekenden. Jeg havde ingen planer om at skulle derind.

Men så kom Emilie og spurgte om ikke jeg ville med. I første omgang sagde jeg nej. Men når nu hun kom helt af sig selv...

Jeg tjekkede op på hvad der var at se, var allerede en smule skuffet hjemmefra. I min verden skal en kreamesse være inspiration og mulighed for at købe materialer. Jeg synes der er for meget: Se-hvad-jeg-har-lavet-og-kom-og-køb-det.

Der var også inspiration og materialer, men mest af det færdiglavede. Bevares, jeg er vild med unikke keramikkrus, og der var mange flotte imellem. Bare ikke nogen, der skulle med mig hjem. 

Da vi nu allivel skulle ind mod byen, ville jeg omkring Sommerfuglen først. Jeg fik nemlig et gavekort af alle mine skønne kolleger, da jeg sluttede på Tinderhøj, og sådan noget skal jo ikke bare ligge. Jeg har bare ikke rigtig vidst hvad jeg skulle bruge det til. Lige indtil Bettina sagde, at jeg kunne finde et  lækkert broderi. 

Jeg har nu et lækkert broderi. Bobler fra Baldyre. Jeg har voldsom lyst til at starte, men jeg har endnu mere lyst til at blive færdig med noget af alt det, jeg i forvejen er i gang med.

Vi kom sent af sted hjemmefra og var derfor også sent ved Forum, og selvom der var mange mennesker, synes jeg ikke der var umuligt at komme frem. Måske vart der ikke flere mennesker, måske slap vi for rushhour. 

Emilie synes det var hyggeligt. Hun fandt et stykke retrostof til et fremtidigt projekt, et par finde øreringe  og et par andre småting.

Jeg kom hjem med mere. Vi fandt pærelikør med cognag til Anders, senere kom vi forbi en stad med chilisauce. Jeg købte en med meget varme. Den er godt modtaget. Jeg havde ikke brug for at smage, men spurgte efter det rigtige. 

Jeg fik også noget med hjem til mig, og noget der ikke kun er til mig. En wire, barre fordi den var der, og et stykke sæbe med den skønneste lemonduft. Det var svært at lade ligge, og jeg kan godt lide håndlavede sæber.

Hjemmefra havde jeg som sagt kigget ned over udstillerlisten, og fandt et enkelt billede med spindefibre. Jeg så ikke andre derinde, og selvfølgelig skulle jeg forbi og se hvad der var. Standen var svensk - Skovmose by hand - og damen var supersød. 

Emilie forelskede sig omgående i en pink/lyserød/rosa fletning, der stort set indeholdt alle de røde farver, som jeg har liggende herhjemme fra Garngalleriet Mikrofarveris firberjulekalender fra sidste år. Cirka halvdelen af fibrene er grønne, den anden halvdel i røde toner. Jeg har leget med tanken om at spinde noget til Emilie. Nu blev det sagt højt. Hvornår det sker er en hel anden sag, Endnu har jeg ikke spundet længere, end jeg ku har et projekt i gang ad gangen (der har været en enkelt undtagelse) på hver spindeværktøj, rok og håndten.

Jeg forelskede mig i melerede grønne toner, og kom hjem med  200 gram ekstrafin merino, jeg regner med at spinde sammen med noget jeg allerede har - engang med tiden. Det var sådan set det jeg gerne ville have, resten var oveni. 

Det allerbedste jeg kom hjem med, og som jeg slet ikke havde tænkt kunne ske, var en kontakt. En kontakt til en mand med et værksted. En mand, der gerne vil have en hel skoleklasse på besøg til fremvisning af træarbejde. I første omgang børster, men det kunne også være andet. 

Jeg synes ikke jeg kunne gå fra ham uden at købe noget, og jeg havde tidligere på dagen kigget langt efter ostehøvlen med skaft af en eller anden rod. Resten af husstanden synes også den er vildt flot. 

Hjemme igen var vi sultne. Ingen af os havde rigtig spist noget. Emilie lovede vafler og fyldt med sukker, faldt vi hver især sammen i hvert vores hjørne. 

Godt vi havde søndag til ingenting.