Masker på en søndag Uge 1

 

Ugen kort:

• Nytårsmorgen sov vi alle længe. Oscar længst, hvilket betød jeg fik en times tid alene. Det var dejligt. 
• Da Oscar for alvor var vågen og havde spist, pakkede vi os sammen og tog i Leos Legeland. Tre timer senere var tiden slut, og barnet godt brugt og træt.
• Alligevel kunne han ikke rigtig falde i søvn, da det blev sengetid. 
• Jeg afleverede Oscar i børnehaven tirsdag morgen. Vi nåede frem lige i rette tid til at holde fødselsdag for et af de andre børn.
• Jeg nåede hjem i god tid til at kunne se Fibre i Farver live. Det sker meget sjældent. 
• Det lykkedes mig at afprøve Anders' slibemaskine og slibe den hjembragte kniv, bugthøvl og stemmejern, bare for at kunne. De blev ikke superskarpe, men skarpere end da jeg tog dem med hjem.
• På feriens sidste dag mødtes jeg med Anders inde i byen, hvor vi tullede rundt, spiste frokost og tog hjem igen.
• På feriens sidste dag blev der også tid til at gå i arbejdsmode, skrive til forældre og forberede undervisning. 
• Det var næsten som at begynde nyt arbejde igen, da jeg efter tre uger mødte op på ny skole igen. Jeg kunne heldigvis huske børnenes navne. I hvert fald de fleste. 
• Efter en meget kort uge på to dage, startede weekenden og jeg kørte forbi Tinderhøj, hilste på  ny pædagog i klubben og var med til at fejre at Lotte har arbejdet på skolen i 25 år. 
• Jeg forbereder åbenbart i weekenderne og har nu styr på næste uge - tror jeg. Der er stadig et par løse ender, som for nogens vedkommende kræver snak med en leder. Det har jeg heldigvis en aftale om.
• Jeg startede samspindet sammen med Spindeforeningen. Spind af samme farve og samme fiber. Det er rar at sidde ved rokken igen og så let at spinde at jeg næsten er færdig. 
• Spindeforeningen mødtes til online samspind. Det var hyggeligt. Vi mødes igen næste søndag. Jeg er ikke helt sikker på at jeg kan nå at være med.

Læse: 

Jeg er startet på 15. del i serien om Anders Knutas og Karin Jakobsen. 

En flok unge mennesker er døde. Vist ikke helt naturligt. Fælles for dem er. at de er universitetsstuderende. 

Hvorfor skal unge mennesker med mod på livet ikke leve længere?

Strikke:

Jeg har afsindig mange projekter i gang for tiden. Det gjorde ikke mængden mindre at jeg hver søndag i december slog op til et nyt projekt. Det betyder at jeg har brug for at få afsluttet nogen af dem, inden jeg slår op til nyt. 

Dorte Mose sagde noget om at afslutte to og slå op til et. Det giver god mening.

Med opgørelsen af  forrige års strik, kom tankerne om at strikke mere af det meget gamle garn. Tidligere har jeg forsøgt hele tiden at have lagergarn på pindene. Jeg kunne se på opgørelsen at det har jeg haft, og det vil jeg gerne blive ved med. 

Men hvor jeg før har tænkt; jeg vil gerne strikke... og fundet noget garn der passede, kunne jeg godt tænke mig at vende det om, finde garnet først og derefter finde ud af hvad det skal blive til.

Straks tænkte jeg på  de to nøgler tweed jeg fik i gave for noget nær hundrede år siden, men aldrig harr strikket. Der fulgte dengang en opskrift med på en halsedisse. Jeg bryder mig ikke om rullekraver, jeg kan ikke lide hvis noget sidder for tæt om halsen. Sjaler og tørkklæder dur, for dem kan jeg løsne. 

Jeg har aldrig tænkt på at strikke et sjal af garnet. Jeg ved ikke hvorfor. Nu var det pludselig en god ide. Jeg har ikke investeret i en opskrift, jeg fandt en der var gratis, var ikke imponeret og gjorde som jeg synes lød bedst.

Jeg vejede garnet inden jeg slog op og startede med det letteste nøgle. Så burde jeg ikke løbe tør, når  jeg strikker anden halvdel.