Flow Socks

 

Til juni besluttede Maja at strømpesamstrikken skulle handle om Flow Socks af Lise Bøgevald. 

Emilie var igen ikke imponeret, så mens jeg slog op til et par andre strømper til hende (som ikke har fået meget kærlighed) fandt jeg garn til mig selv i kassen med strømpegarn og slog glad op til mig selv. 

Jo mere jeg strikkede, jo mere tydeligt blev det, at det slet ikke var et par strømper til mig. Både mønster og garnvalg sagde Anders. Anders var hurtig til at give mig ret, og de færre masker jeg strikkede med i forhold til det jeg normalt ville strikke til Anders, blev købt hurtigere end jeg nåede overveje. Jeg var klar til at trævle op og strikke flere masker. Men Anders besluttede at strømperne føltes helt rigtige, så kunne jeg nok så meget mene mønstret blev trukket for meget.

Anders fik lov at bestemme og er glad for resultatet. Jeg synes stadig der skulle have været lidt flere masker.

Design: Flow Socks af Lise Bøgevald

Garn: Håndfarvet strømpegarn fra Woolapyk, farven hedder Whistle for the Choir.

Der gik 80 gram til hele paret.

Pinde: Magic Loop på Addi 80 cm rundpind 2.25 mm.

Størrelse: Anders holder meget af lange skafter, der modsvarer hans fødder størrelse 47.

Bemærkninger: Jeg er bedst til meget mønstrede strømper uden for meget glatstrik. Derfor stod det hurtigt klart at jeg ville trække mønstret tættere sammen og gentage til jeg nåede helt ud til tåen. I stedet for den lange overgang mellem diagram 1 og diagram 2 strikkede jeg fem omgange uden snoninger, som modsvarede de fem omgange uden snoninger i diagrammerne. Samtidig tilføjede jeg en flok vrangmasker og dermed mere rib.

Strømperne har ikke den store variation i bredden, og for at mine ben (som jeg startede med at strikke til) kunne være i strømperne slog jeg 74 masker op og tog langsomt ind ned over benet, så jeg havde de 64 masker mønstret beder om, da jeg nåede det jeg troede skulle være hælen.

Det var cirka heromkring strømperne hellere ville være til Anders og jeg fortsatte benet noget længere inden jeg strikkede den der hæl.

Jeg er ikke så imponeret den hæl (eye of partridge) som opskriften er udstyret med. Mest fordi det kræver jeg tænker lidt mere end lader jeg hælen gå over to pinde i stedet for de fire. For symmetri, strikkede jeg to masker sammen midt bag, så hælen gik over et ulige antal. 

Jeg modsvarede den sammenstrik med to ret sammen på samme sted oven på strømperne lige inden tåen.

I stedet for at fortsætte ribben ud over tåen, strikkede jeg tåen glat. Det virker bedst for mig. 

Anders giver mig ret. Om det bare er fordi der dermed er håb om flere strømper eller han mener det, er jeg ikke helt sikker på .

Har du lyst til at se flere billeder af strømperne kan de ses på Ravelry

Masker på en mandag - Uge 25

 

Ugen kort:

• Fredag betød sommerferie, sommerfest og glade børn.
• Sommerfesten var et hit, med tid til at være sammen.
• Min sommerferie er officielt begyndt.
• Jeg passede Rose, hun ville ikke sove, og endte vist nærmest med at "falde" i søvn.
• Anders og jeg kan sætte hak ved atten år i samenighed.
• Sneglene er klar til ferie med et rent terrarie og frisk  jord.
• Håndværk og designtimerne var ikke så nemme at få lagt som først antaget.
• Jeg får ikke så mange som jeg gerne ville, og må undvære Nanna som medunderviser.
• Det sidste skulle lige sluges, men vi er enige om at lave noget samarbejde på trinet og alt tegner godt. 
• Jeg er stadig spændt på hvem det er jeg skal arbejde sammen med - en barselsvikar, jeg endnu ikke har mødt...
• Vi afsluttede skoleåret med sang og dans på plænen. Det var skønt.
• Søndag blev et skønt gensyn efter alt for længe.
• Jeg forsøger at spinde lidt hver dag og dermed være med på Tour de Fleece-bølgen. (Spind mens de cykler - husk at hvile på hviledagene...)

Læse:

Stenens Tid af Johan Ottosen er første del af en trilogi, der er noget hæsblæsende, rodet og ufattelige nem at læse. 

kapitlerne er så korte, at det bliver let lige at læse et mere og et mere og et mere, samtidig betyder kortheden at der bliver sprunget meget i historien, der indeholder et temmelig stort persongalleri.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg er solgt. Til gengæld er jeg underholdt. Og en smule forvirret.

Strikke:

Jeg strikker juni måneds udgave af Majas strømpesamstrik. Flow Socks af Lise Bøgevald. Som sæsvanligt - er jeg ved at sige - har jeg lavet lidt om på mønstret. Presset lidt sammen og tilføjet en flok vrangmasker. Ellers synes jeg det blev for kedeligt. 

Jeg startede ud med at strikke til mig selv og brugte et maskeantal der passer til mig. Som jeg strikkede blev det mere og mere tydeligt at hverken det meget pæne håndfarvede garn fra Woolapyk eller det meget fine snoningsmønster er til mig. 

Der stod Anders over det hele. Anders gav mig ret, prøvede glad og gerne det indtil da strikkede. Jeg tænkte der skulle lidt flere masker til for at nå rundt om Anders' ben og fod, men han insisterede på at det føles helt rigtigt, så jeg fortsatte, selvom jeg synes mønstret bliver trukket lidt stramt.

Jeg strikkede også benet længere end jeg ville have gjort til mig selv. Det samme gælder fødderne og Anders hepper spændt i baggrunden.

 

Masker på en søndag - Uge 24

 

Ugen kort:

• Det månedlige nyhedsbrev er på trapperne.
• Oscar og jeg læste om Rasmus Klump og en drage. Oscar hjalp dragen med at brøle.
• Sommerferien står for døren. Det samme gør årets sommerfest.
• En sommerfest, der giver anledning til fællesskab efter al for lang tid uden.
• Vi har lejet et sommerhus i uge 27.
• Emilie bliver hjemme, passer lejlighed, arbejder og får besøg af bedsteveninden.
• AMRmødet blev i høj grad brugt til at finpudse den der sommerfest.
• Lørdag var den skønneste dag sammen med Oscar, Rose og Sille.
• Midt i hedebølgen fandt Anders og jeg skygge ved branddammen, der viste sig at være et fantastisk sted til aftensmaden, hentet fra en lokal cafe.
• Jeg har to par strømper og en trøje liggende, der endnu ikke er fotograferet.
• Jeg er endelig optaget på maskinkurset, der skal til for at undervise Håndværk og design. Altså ved jeg hvad jeg skal til august.
• Årets sidste møde i det grønne udvalg gav anledning til gode tanker.
• Jeg trak vejret dybt og fik spurgt ind til undren uden kamp.
• Hedebølgen gav anledning til vandkamp børnene imellem. Vi voksne er glade for muligheden for igen at blande børnene - så længe de er udenfor.
• 3X synes det er fantastisk at brodere. De er lidt ærgerlige over de ikke  når at blive færdige inden ferien, men så ved de hvad vi skal efter.
• Trods regn, der for en kort bemærkning jagede den trykkende varme på flugt, vendte varmen tilbage.
• Det er varmt på tredje sal, når solen står lige på.

Læse: 

Ruth og Nelson er endnu en gang ved at blive blandet ind i den samme sag. Eller i hvert fald i hver deres opklaring af mysterier der foregår mistænkeligt tæt på hinanden. 

Mens Nelson opklarer mord, er Ruth i gang med en bunke ubehagelige breve. 

Jeg er noget nær halvvejs, men det er ikke til at vide hvor historien ender. Til gengæld er en helt anden og langt mere personlig sag rykket farlig tæt på. For er det smart at være lidt for tæt på chefens kone?

Strikke:

Det håndspundne garn er tæt på at være et helt par strømper. Garnet, der ikke er det skønneste jeg nogensinde har lavet, der er lidt for hårdt tvundet og dermed både hårdt og kradst skal selvfølgelig prøves af. Også selvom jeg ender med et par strømper der kradser en smule. 

De skal nok alligevel blive brugt.

Jeg strikker Swingtime Socks af Lykkefanten. Efter opskriften skal de strikkes på en pind 3,5 så det startede jeg med, og strikkede en hel strømpe. Til trods for jeg var med på at det blev for løst.

Jeg strikker oppefra og ned, og vil gerne bruge så meget af garnet som muligt. Jeg ved godt at havde jeg strikket fra tåen og op, havde det været noget nemmere at ramme brug af alt garnet, men jeg bryder mig ikke om at strikke fra tåen og op. Tåen er rodet at sidde med, hælen bliver sjældent god og aflukningen for stram. Jeg er ikke imponeret af stretchhy aflukninger, jeg synes ikke de bliver pæne. 

Mange undskyldninger betyder at jeg åbenbart hellere strikker hver strømpe to gange, for at nå et resultat med størst mulig forbrug af garnet. Sådan er der så meget.... 

Rose og Oscar

 

Både Rose og Oscar ville gerne lege med hinanden, så i morges hentede jeg Oscar og så kørte cykel og vogn ellers mod Frederiksberg, hvor Sille og Rose ventede.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg havde været lidt usikker på hvordan det ville gå, ud over en enkelt gang da de begge var ganske små, og til min fødselsdag i sidste uge har de aldrig mødt hianden.

Det gik overraskende godt. Aldersforskellen på et år - helt præcist, de har fødselsdag dagen efter hinanden - betød ganske vist at Rose gerne ville bestemme og fik lov til det. Nu var vi jo også hjemme hos hende. Oscar prøvede det bedste han havde lært at gøre som Rose befalede, indtil han ikke gad mere, fandt noget at lege med selv  og fik Rose til at se på sit legetøj med nye øjne. Og sådan køre det i ring - parallelleg og leg med hinanden i en glad forvirring.

Oscar var ganske ligeglad med at langt det meste af Roses legetøj er lyserødt. legekøkkenet og legemaden var et hit. Han lavede kaffe, bagte pizza, senere kage, købte ind og var noget overvældet over en seng med en rutsjebane indenfor. 

Vi nåede også ud i gården og den tilhørende legeplads, men det næsten for varmt, så vi gik ind igen. Ude fandt Oscar en ske, en gryde og skulle straks i gang med at lave havregrød. Rose havde andre planer, der handlede om kage og chokolade. At der også var vand og mudder involveret fik Oscar til at lade havregrøden vente og i stedet forsøge at følge Roses vejledninger ud i at flytte vand og mudder fra den ene beholder til den anden. 

Mens Rose fik travlt med noget andet, fortsatte Oscar, desværre havde han ikke helt forstået reglerne. Mens tøsebarnet udbredte sig om alt det forkerte, prellede det hele af på Oscar, der fortsatte med den skønne leg med sand, vand og jord.

Da Rose blev træt og Oscar begyndte at kaste med ting, blev vi enige om at nu var det vist på tide at pakke sammen. Efter et mindre skænderi om hvorvidt jeg var Roses ven eller Oscars farmor blev de begge enige om at elske mig, og at de gerne en anden gang ville lege igen en anden gang, og turen gik hjemad.

Oscar snakkede løs, mens jeg forsøgte at holde retningen på cyklen. Lige før Ålholm Station blev han pludselig meget stille, og nåede at sove det meste af ti minutter, før vi holdt udenfor de hjemlige omgivelser.

Det var en skøn dag, og skønt at kunne aflevere barnet hjemme, før jeg kørte videre hjem til mig selv og en aften uden større udfordringer end varmen. Vi endte med at se os slåede, fandt en bænk i skyggen ved branddammen, købte en temmelig lækker salat fra en lokal cafe, og nød aftensmaden i det fri.

Det kunne begge dele godt gentages en anden gang.

Smagradgrønne juverler

 

Det tog et par aftener, men så er alle de grønne og blå nuancer af de farvede fibre også klar til at blive spundet. 

Jeg har delt og delt og delt til smalle strimler, så jeg kan spinde en lille del af en af de mange farvenuancer de blå og grønne lagde ryg til. Samlet forestiller jeg mig det giver et mere ensartet, men også destinkt hånd-spundet/farvet udtryk.

De mange små dunter uld, er langt mere imødekommende, spiselige og lækre at se på, end længderne af uld, der lå i en rodet bunke oven i hinanden. Vi er alle tre enige om at de nærmest er hyggelige at se på. Anders toppede med at mene, at de lignede noget der kan spises. 

De fylder godt, og der er langt mere af det blå/grønne end jeg havde regnet med, da jeg startede med at farve det. Jeg vejede hele bunken til 417 gram. Det skulle være rigeligt til en eller anden form fra trøje, når det engang er spundet færdigt. 

Jeg er stadig lidt i tvivl om det ender som et to- eller tretrådet garn. Jeg hælder mest mod tre tråde, for jeg synes det er pænest.

Jeg er gået i gang. Lidt i hvert fald. 

Det tager ingen tid at spinde en enkelt lille dunte uld. Lidt lige som med strikkede striber, skal man lige have den næste og den næste og den næste med. 

Det er så nemt at snyde sig selv. Og dermed indrømmer jeg gerne, at jeg rigtig godt kan lide, når ulden er delt i tynde strimler, der er lettere at arbejde med, og giver indtryk af at det går hurtigere - også selvom strimlerne er lange,

Alligevel er der noget ved de her små, korte, smalle strimler - der næsten spinder sig selv.

Tirsdagssjov

 

Det er tirsdag. Tirsdag er lig med Oscar.

Emilie besluttede at gå mormor i bedene og lavede boller i karry - eller som samme Emilie som barn kaldte retten: Flødeboller i karry. Hun sørgede endda for at få opskriften af mormor.

Oscar kom, legede, gad læse et par bøger- med lydgengivelser af hvordan en farlig drage siger - kiggede efter både puslespil og balancespil og snakkede meget længe om dyrepasta - sådan cirka det eneste han vil spise, når han er her. Med mindre vi koger havregrød.

Ris og karrysovs viste sig at være et hit. Kød gider han sjældent. Også selvom han på ingen måde mente andet end de der dyreformede pastastykker duede.

Efter mere leg, mere læsning og lidt lænen sig op af far, pakkede de sammen og gik hjem igen. 

Vi har en aftale igen på lørdag, hvor Oscar godt vil lege med Rose, og Rose gerne vil lege med Oscar.

Det bliver spændende om det også gælderf når de ser hinanden.

Masker på en søndag - Uge 23

 

Ugen kort:

• Jeg havde fødselsdag, fyldte rundt og havde en skøn dag.
• Jeg overlod skolebestyrelsesmødet til Berit, mens jeg tog i Søndermarken med familien.
• AMR-arbejdet blev endnu engang sat på prøve.
• Vi lavede bål og bagte æbler med sukker og kanel.
• De fleste børn kunne lide det, der var også nogen som absolut ikke kunne.
• Der er gået en bartender tabt i Anders - Han laver nogle ret gode drinks.
• Skemaerne for næste år er på trapperne.
• Jeg har vundet i lotteriet og skal arbejde sammen med en af de allerbedste næste skoleår.
• Planerne for næste års håndværk og design tager form.
• Oscar og Rose havde en fest da de mødte hinanden for noget nær første gang.
• Jeg har fået skønne gaver.
• Mig der ellers helst kun vil have et par strømper på pindene, har slået op til hele tre par.
• Emilie har for alvor knækket sykoden og sprøjter kjoler ud.
• Hun er også temmelig god til at finde stof i genbrugsbutikkerne. Det er utroligt hvad gamle duge, gardiner og sengetøj kan blive til.
• Vi har stadig ikke styr på sommerferien.
• I Klubben begynder planerne dog at tage form.
• Første vaccinestik er trådt i kraft, og tests kan undlades.

Læse:

Ottende del i serien om Ruth Galloway er kommet hjem fra biblioteket. En kvinde i blåt er død, om det er kvinden i blåt er ikke helt til at vide. Måske er der flere.

Mens Nelson/vicekriminalkommisæren er i fuld gang med opklaringen er Ruth endnu ikke blandet ind i sagen. Der går nok ikke længe, og dermed er der heller ikke længe til fortsættelsen på historien de to imellem.

Sidste uges bog, var længe et mysterium. Samtidig var der flere mulige kandidater til morderrollen. En helt anden endte med at løbe med den. Spændningen var tilpas og alt andet endte som det skulle.

Strikke:

Juni måneds strømper i Majas strømpestriksammen er Flow Socks af Lise Bøgevald. Jeg fandt garn, slog op og strikkede med et maskeantal der passer mig. Men jo mere jeg strikkede gik det op for mig, at både garn og mønster er meget mere Anders end mig.

Altså prøvede jeg det foreløbige strikkede på ham, konstaterede at nok sidder de tæt, men også fint. Dermed gik jeg fra at strikke en størrelse 39 til en størrelse 47 med noget længere ben. 

Opskriften er temmelig ensidig i forhold til mønstret. Jeg ved jeg får brug for flere gentagelser (eller meget lange mellemrum. Det sidste bliver for kedeligt, så jeg har lavet mellemrummet mellem de to diagrammer noget tættere. Forventningen er at jeg formentlig når gennem diagram 1 endnu en gang, før jeg når tæerne. Måske endda en del af diagram to.

Det skal nok blive fint.

Syrefarver på neon

 

Dengang jeg startede med at spinde fik jeg en hel masse uld af Stine til at lege med. Ren merino i meget klare, næsten neonagtige farver.

Stort set samtidig var det tid til at sætte den årlige portion valnøddeportvin over, og da jeg af en eller anden grund havde en del flere valnødder, end jeg egentlig skulle bruge, blev de overskydende skåret op og stoppet i et par sylteglas sammen med den kartede uld i alle farver. 

Glassene havnede i vindueskarmen og efter at have glemt alt om dem, dukkede der alle mulige brune nuancer op, da jeg endelig kom i tanke om glassene, der stod i solen bag gardinerne. 

Den orange var stadig meget orange, og dengang overvejede jeg om jeg skulle tage det fra, men Anders kunne godt lide den orange med strejf af valnød og jeg endte med lidt over hundrede gram garn i alle mulige brune farver. Anders ønskede en strikket kasket (den er i gang, men gemmer sig lidt i bunden af en kurv. Jeg har vistnok lovet at inden vinter skal den være færdig. Lige nu er der langt til vinter...)

I løbet af de sidste uger har jeg leget med resten af den klart farvede merino. Denne gang med syrefarver og absolut mest med grøn. Men også med blå og lilla. (Meget mere end på billedet).

Igen tager den orange knap så godt imod. Og igen er jeg i tvivl om jeg har lyst til at bruge de orange toner. På den anden side er det tænkt til leg.

Nede i kassen med spindefibre har jeg en halv fletning tilbage fra et tidligere projekt. En fletning i brune, lilla og orange nuancer. De nyligt farvede fibre ser helt rigtige ud sammen med den halve fletning. Altså har jeg pakket de lilla og orange merinofibre væk til senere brug, og vil i stedet kaste mig over de blå og grønne. 

Planen er at lege, at dele det hele op i minde dele, små dele, i korte sektioner, og spinde den ene efter den anden, uden skelen til hvilken farve eller nuance af blå eller grøn, der dukker op. Om det bliver et to eller tretrådet garn er jeg ikke helt sikker på, men jeg kan rigtig godt lide tretrådede garner, så det  hælder jeg nok mod. 

Jeg har ikke nogen plan med det færdige garn. Det er første gang jeg spinder uden at vide hvor jeg ender. Men en gang skal vel være den første, og mon ikke der dukker en god ide op hen ad vejen. 

Oven på strømpegarnet glæder jeg mig til lidt uforpligtende leg.