Lammeuld

Jeg kan stadig ikke bruge mine hænder. Det er ikke godt at skrive for længe, og lysten forsvinder også.

Når jeg ikke kan lave noget, er der heller ikke så meget at fortælle.





Når det er sagt, er det blå og brune lammeuld færdigt. Det er spundet, det er tvundet, det er vasket og tørret, målt og vejet. Og over to dage lykkedes det mig også at lave en lille strikkeprøve. To dage der synliggjorde at det med at strikke endnu må vente...

Garnet er en slags bestilling fra min mor. Det vil sige, hun spurgte om jeg ville hjælpe med at finde garn til en hue, der kunne matche det første jeg spandt, og som hun fik strikket til varme om halsen i julegave. Jeg tilbød at spinde, søgte efter fibre og kunne umiddelbart kun finde noget der lignede i fibre, jeg tænkte ville give varme i en hue.

I Berlin fandt jeg uld. Lammeuld i to forskellige indfarvninger, som jeg håbede kunne komme til at ligne. Allerede inden jeg startede spinderiet blev jeg i tvivl. Tvivlen blev ikke mindre undervejs.

Det færdige resultat er nok både for blåt og for brunt i forhold til det første, der indeholder begge farver, men har en grå undertone.

Nu er det færdigt, det skal nok blive brugt. Men om min mor vil have det, er en hel anden sag. Det var her strikkeprøven kom ind i billedet, for jeg synes garn kan ændre temmelig meget karakter, når det bliver strikket.











Materialer: 165 gram lammeuld købt som to hundredegrams fletninger hos Die WollLust i Berlin. Ulden var håndfarvet og to trediedele er blå/grøn, den sidste trediedel brunlig.

Jeg brugte 115 gram af den blå/grønne og 50 gram af den brune.


Forberedelse: Jeg delte den blå/grønne uld på midten og brugte kun halvdelen af den brune.
Planen var at spinde de tre dele på hver deres spole og tvinde dem sammen. Jeg delte hver del i så mange smalle strimler på langs af uldstrimlen som jeg kunne - omkring 16 - og rullede dem op i små dunter, så de var nemmere at håndtere.

Alle dunter blev rullet samme vej, så jeg startede spindingen af dem fra samme ende.


Spinding: Jeg spandt de tre dele fra ende til anden, på hver sin spole.

Jeg spandt med uret - dvs i Z-retning.

Jeg spandt så tyndt jeg kunne, for at det færdige garn ikke skulle blive for tykt. Det blev nogen steder sytrådstyndt, andre noget tykkere, men langt hen ad vejen ret stabilt ensartet og med en finhed jeg stadig synes er vildt at kunne.

Jeg må konstatere at jeg er nået dertil, hvor jeg kan spinde tyndt. Punktum. Der er ingen tvivl om at det er sværere at spinde tykt.





Tvinding: Jeg tvandt garnet som et traditionelt tretrådet garn mod urets retning - altså i S-retning.

To blå og en brun tråd.

Da det færdige garn kom af spolen, var det noget nær perfekt balanceret, hvilket siger mig det godt kunne tåle noget mere tvist i tvindingen. Noget jeg stadig ikke er særlig god til. 

Til trods for, at jeg delte ulden efter alle kunstens regler, endte jeg alligevel med at løbe tør for garn på den ene spole, da jeg tvandt garnet.


Jeg kunne ikke gennemskue at tvinde den resterende uld på spolerne, og har i stedet vundet det op til små entrådede nøgler, som jeg gemmer til der er rester nok til et fed garn af spinderester.


Resultat: Jeg er endt med to fed på i alt 161 gram og så vidt jeg kan regne ud, cirka 526 meter. Omregnet er det 327 meter pr 100 gram. Jeg gætter på det er en heavy fingering eller en light sport.

Jeg vaskede garnet i uldvask, det blomstrede en smule, men ikke meget og virker stadig temmelig balanceret.





Bemærkninger: Jeg valgte at spinde garnet med drivremmen på den mindste trisse. Det betød flere omdrejninger og mere tvist.

Det betyder at jeg er endt med et garn, der bevæger sig hen mod drømmen om at kunne få så meget sno i garnet, at slidstyrken bliver holdbar til strømper. Jeg er der ikke endnu, men jeg tænker det kommer.

Jeg strikkede prøven på en pind 3, og selvom farven stadig ikke er helt så grå, som jeg havde ønsket, synes jeg det er blevet et rigtig lækkert garn.



Skulle du have lyst til at se endnu flere billeder af proces og færdigt garn, kan det ses på projektsiden på Ravelry.