tirsdag den 15. juni 2021

Tirsdagssjov

 

Det er tirsdag. Tirsdag er lig med Oscar.

Emilie besluttede at gå mormor i bedene og lavede boller i karry - eller som samme Emilie som barn kaldte retten: Flødeboller i karry. Hun sørgede endda for at få opskriften af mormor.

Oscar kom, legede, gad læse et par bøger- med lydgengivelser af hvordan en farlig drage siger - kiggede efter både puslespil og balancespil og snakkede meget længe om dyrepasta - sådan cirka det eneste han vil spise, når han er her. Med mindre vi koger havregrød.

Ris og karrysovs viste sig at være et hit. Kød gider han sjældent. Også selvom han på ingen måde mente andet end de der dyreformede pastastykker duede.

Efter mere leg, mere læsning og lidt lænen sig op af far, pakkede de sammen og gik hjem igen. 



Vi har en aftale igen på lørdag, hvor Oscar godt vil lege med Rose, og Rose gerne vil lege med Oscar.

Det bliver spændende om det også gælderf når de ser hinanden.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar