Masker på en mandag - Uge 25

 

Ugen kort:

• Fredag betød sommerferie, sommerfest og glade børn.
• Sommerfesten var et hit, med tid til at være sammen.
• Min sommerferie er officielt begyndt.
• Jeg passede Rose, hun ville ikke sove, og endte vist nærmest med at "falde" i søvn.
• Anders og jeg kan sætte hak ved atten år i samenighed.
• Sneglene er klar til ferie med et rent terrarie og frisk  jord.
• Håndværk og designtimerne var ikke så nemme at få lagt som først antaget.
• Jeg får ikke så mange som jeg gerne ville, og må undvære Nanna som medunderviser.
• Det sidste skulle lige sluges, men vi er enige om at lave noget samarbejde på trinet og alt tegner godt. 
• Jeg er stadig spændt på hvem det er jeg skal arbejde sammen med - en barselsvikar, jeg endnu ikke har mødt...
• Vi afsluttede skoleåret med sang og dans på plænen. Det var skønt.
• Søndag blev et skønt gensyn efter alt for længe.
• Jeg forsøger at spinde lidt hver dag og dermed være med på Tour de Fleece-bølgen. (Spind mens de cykler - husk at hvile på hviledagene...)

Læse:

Stenens Tid af Johan Ottosen er første del af en trilogi, der er noget hæsblæsende, rodet og ufattelige nem at læse. 

kapitlerne er så korte, at det bliver let lige at læse et mere og et mere og et mere, samtidig betyder kortheden at der bliver sprunget meget i historien, der indeholder et temmelig stort persongalleri.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg er solgt. Til gengæld er jeg underholdt. Og en smule forvirret.

Strikke:

Jeg strikker juni måneds udgave af Majas strømpesamstrik. Flow Socks af Lise Bøgevald. Som sæsvanligt - er jeg ved at sige - har jeg lavet lidt om på mønstret. Presset lidt sammen og tilføjet en flok vrangmasker. Ellers synes jeg det blev for kedeligt. 

Jeg startede ud med at strikke til mig selv og brugte et maskeantal der passer til mig. Som jeg strikkede blev det mere og mere tydeligt at hverken det meget pæne håndfarvede garn fra Woolapyk eller det meget fine snoningsmønster er til mig. 

Der stod Anders over det hele. Anders gav mig ret, prøvede glad og gerne det indtil da strikkede. Jeg tænkte der skulle lidt flere masker til for at nå rundt om Anders' ben og fod, men han insisterede på at det føles helt rigtigt, så jeg fortsatte, selvom jeg synes mønstret bliver trukket lidt stramt.

Jeg strikkede også benet længere end jeg ville have gjort til mig selv. Det samme gælder fødderne og Anders hepper spændt i baggrunden.