Landbohøjskolens Have

Tidligere i dag sad jeg i Landbohøjskolens Have.





Det er sådan et fint sted, og jeg forstår slet ikke at jeg aldrig har været der. Jeg har cyklet forbi masser af gange, men aldrig stoppet op. Anders derimod, lader aldrig en chance for en plet med grønt gå sin næse forbi, og kender derfor cirka samtlige små og store parker og grønne pletter i København.

Jeg kunne snildt have cyklet forbi igen i dag. Jeg stoppede kun, fordi jeg ville finde et pænt sted at fotografere en bunke uld.

Det var nemlig ulden, der var grunden til at jeg overhovedet sad på min cykel et sted midt på Frederiksberg.

Verden er vidunderlig, og når vi lærer vores børn at de skal passe på fremmede, at være skeptiske og tænke sig om, er der også grund til at tro på at der findes en hel masse mennesker - både store og små - derude i cyberspace, der vil os det godt.

Personligt må jeg erkende at jeg har mødt rigtig mange skønne mennesker gennem nettet.









Denne gang var det Stine, som rydder op, og tænkte at jeg kunne bruge den bunke uld hun har haft liggende alt for længe. Mon ikke jeg kan det!

Så jeg cyklede til Frederiksberg, fik uld med hjem og stoppede ved Landbohøjskolens Have. Jeg var ikke den eneste, der havde glæde af haven. Alle de andre virkede bare som om de kendte den lille perle og havde allierede sig med tæpper og madkurve.

Vejret var fantastisk, solen skinnede, himlen var blå og der var nærmest ikke en vind, der rørte sig. 

Stine sagde karteflor. Lige sådan noget man kan spinde af. Jeg tænke at det nok var en uspecificeret uldtype. Da det viste sig at være sydafrikanske merinofår, som er noget af det blødeste, var der jo nærmest ikke et øje tørt.





I første omgang tænker jeg at her er grobund for leg. Mulighed for at prøve nogen af alle de muligheder af, som hele tiden dukker op hist og her, efterhånden som jeg afsøger spindingens kunst. Det er i øvrigt sjovt - men jeg har over de sidste dage flere gange oplevet spindeudtryk pludselig er forståelige. Jeg kender nemlig mange af begreberne, har hørt udtryk før, og måske haft en anelse om hvad det handler om. Men nu kan jeg sætte noget praksis på, som betyder at ordene, begreberne og udtrykkene får ny mening.

På turen hjem meldte en ny tanke sig. Jeg vil stadig gerne lege. Jeg vil også gerne farve. Umiddelbart, da Stine sendte et billede af ulden. tænkte jeg at den ufarvede uld kunne bruges til netop det. Men hvorfor stoppe der? Der er bestemt flere af farverne, der kunne stoppes i et farvebad.





Jeg tænker syrefarver. Jeg legede med naturfarver for et par somre siden, og det gider jeg stadig godt - det er bare ikke rigtig blevet til mere. Men syrefarverne kan noget andet, som jeg også har lyst til at lege med. Samtidig skinner de meget solide, nærmest neonfarvede fibre mig lidt i øjnene, og jeg tror de kunne blive spændende efter et farvebad.

Jeg har ikke travlt, det må gerne ligge. Længe. Mens jeg tænker videre.