Masker på en søndag - Uge 22

 

En eller anden dag - tror jeg på - begynder jeg at skrive mere end et indlæg om ugen. Igen.

Og indtil da:

Ugen kort:

• Mandag startede langsomt med en delvis sygemelding og skånsom tilbagekomst til arbejde.
• Siden gik det slag i slag - helt som det skulle.
• Stingene blev fjernet hos egen læge - formentlig lidt for tidligt. 
• Jeg både ringede, snakkede med og besøgte lægen endnu en gang.
• De der sting - havde de fået lov at sidde lidt endnu, var såret måske ikke begyndt at gabe, og vokse knap så pænt sammen. 
• Plasterstrips er ikke særlig anvendelige. I hvert fald ikke over et sår, der stadig væsker en smule.
• Et ar ind i navlen, kan alligevel næsten ikke ses. Tror jeg på.
• Medicinsk sæbe og hyppige afvaskninger er blevet mit mantra.
• Oscar kom både tirsdag sammen med far, og fredag, hvor jeg hentede i vuggestuen og han overnattede.
• Han siger de sjoveste ting, og snakker hele tiden.
• Lørdag blev der både tid til leg med Oscar, og hjælp til Emilie, da Oscar var afleveret hjemme. 
• Emilie syr kjoler af genbrugsstof til den helt store guldmedalje.
• Min symaskine trænger mere og mere til et eftersyn.
• Nye medarbejdere startede da sommeren blev en realitet.
• Anders viste sig at sørge for godt vejr, da han i tirsdags havde fødselsdag.
• Jeg lykkedes med at købe noget til ham, han ikke vidste han ønskede sig. 
• Efter et par uger uden info fra Klubben blev der tid til at skrive hjem igen.
• Niende klasserne holdt sidste skoledag.
• Fodboldkampen gik ganske som den plejede - de voksne vandt.
• Efter lang tid med alt for mange uhensigtsmæssigheder er det endelig lykkes at få de gode snakke og tanker på banen.
• Jeg tror på det.
• Jeg er selvfølgelig også kendt for at være naiv.

Læse:

Jeg er tilbage på Sandhamn i den svenske skærgård, efter en lang pause. Tiende del af Viveca Stens serie om vicekriminalkommisær Thomas Andreasson og hans gode ven og jurist Nora Linde. 

Et skelet dukker op, ingen ved hvem det er, og opklaringen kan gå i flere retninger. 

Mens Thomas begynder at opleve gode ting i hverdagen, er Nora sygemeldt og fyldt af egne dæmoner i en grad, så jeg bliver en lille smule bekymret for om Viceca Stens normale feel-good krimier er ved at udvikle sig til noget andet og langt mere alvorligt. 

For hvor langt ud kan et menneske komme, før det er parat til at se virkeligheden i øjnene og erkende at det man alene kan retfærdigøre, måske slet ikke er helt i orden.  

Bagved fylder historierne om to af de mulige ofre. Historier der begge kan ende med et mord. Hvem der ender med at være hemmeligt begravet, er endnu svært at gisne om.

Strikke:

Selvom jeg igen og igen ser smukke og fine strikkede trøjer eller andet håndarbejde på Instagram, er det sjældent jeg springer på, uden at overveje for og imod. Som regel gemmer jeg enten billedet til senere brug eller går på Ravelry og gemmer linket på opskriften - igen til senere brug.  

Det er ikke altid senere nogen siden bliver til noget.

Men så så jeg SweetCandy Jakke af StrikkeUlla. En forholdsvis simpel glatstrikket cardigan, med ærmerne fyldt med farvestrålende perler. 

Rose! Tænkte jeg, og besluttede på stedet at strikke den til hende til. Hun fylder fire til august, og hvilken fireårig vil ikke elske en lyserød trøje fyldt med farvestrålende perler?

Jeg havde hverken perler eller garn, og sendte derfor bud ud i Verden efter begge dele. 

Garnet kom først, så jeg startede med kroppen. Var perlerne dukket op inden garnet, er det ikke umuligt at ærmerne var rykket frem. Også selvom kroppen står først i opskriften. 

På den anden side er kroppen lidt kedelig, så at de lidt sjovere ærmer blinker som en belønning når jeg har strikket endnu halvandet nøgle garn, gør kroppen lidt mere spændende at strikke.