Brun i brun med et twist af orange

Det valnøddefarvede uld er endelig blevet til garn.





Jeg er ikke en hurtig spinder, men lidt har også ret, og selvom jeg har glædet mig vildt - og allerede glæder mig vildt til at se det næste færdige projekt - er det også en god proces, som tager den tid, det nu tager at blive færdig.

Projektet har været et studie i farve. For selvom jeg ved rigtig meget om farvers påvirkning og samspil med hinanden, må jeg se i øjnene at i forhold til spinding kan jeg godt komme lidt til kort.

I princippet burde tvindingen skabe den samme funktion, som når maling af flere farver bliver blandet med en pensel. Og så alligevel ikke, for selvom trådene bliver blandet godt og grundigt, har enkelttrådene stadig deres egen farve og kan til tider stå kraftigt igennem.

Det er ikke helt til at gennemskue, og måske er det det, der gør det spændende. Selv meget erfarne spindere ved ikke altid hvordan farverne vil spille mod hinanden.

Meget stærke farve kan blive dæmpet i én konstellation eller slå kraftigt igennem i en anden. Omvendt kan en dæmpet farve spille en stor rolle i et færdigt projekt.





Det valnøddefarvede uld, var langt hen ad vejen meget afdæmpet og jeg forventede et nogenlunde ens garn, når det blev helt færdigt. Men så blev jeg alligevel i tvivl. For den orange havde ikke taget mod megen farve og lyste stadig godt op mellem de små dunter af uld. den lyste også godt op, på spolerne, da tråden sad som en enkelt tråd og endnu ikke var tvundet.

I forsøget på at dæmpe den der orange, besluttede jeg ret hurtigt at garnet skulle ende trerådet. Så var der håb om, at den orange ville ende alene mellem to andre, og dermed blive den lille.

Jeg tror det var et godt valg, og selvom den titter frem flere steder, er den slet ikke så dominerende, som jeg havde frygtet.

Anders fandt oplægget til den ønskede kasket i går. Jeg kan sådan set bare gå i gang med en strikkeprøve. Han har selvfølgelig lidt ændringsforslag, men det tror jeg ikke bliver noget problem.











Materialer: 137 gram merino i stærke farver, solfarvet med valnødder en gang i sommers. De oprindelige farver var gul, orange, blå, lilla og grøn.


Forberedelse: Jeg delte den farvede uld i tynde, knap en halv meter lange strimler. Strimlerne blev rullet sammen til små dunter, og delt uden hensyn til farve i tre lige store dele - vægtmæssigt.

Planen var at spinde uden hensyn til farve, og tvinde, så der forhåbentlig ville være cirka tre forskellige farver gennem hele garnet.





Spinding: Jeg spandt de tre dele fra ende til anden, på hver sin spole, næsten uden at skelne til farverne. Indrømmet, når jeg tredie gang samlede en orange dunte op, skiftede jeg den ud med en anden. Og når udvalgt ikke længere var så stort og hver del ved at være færdig, lavede jeg en vis organisering, i forsøget på at skabe forskellighed i farveordenen.

Jeg spandt så tyndt jeg kunne, for at det færdige garn ikke skulle blive for tykt. Det blev nogen steder sytrådstyndt, andre noget tykkere, men langt hen ad vejen ret stabilt ensartet og med en finhed jeg stadig synes er vildt at kunne.

Jeg spandt garnet med uret og tvandt det mod uret.

Til trods for, at jeg delte ulden efter alle kunstens regler, endte jeg alligevel med at løbe tør for garn på den ene spole, da jeg tvandt garnet. Jeg valgte derfor at tvinde det resterende garn til et totrådet garn, som af en eller anden grund blev temmelig ensfarvet - stribet, men ensfarvede striber.

Det totrådede garn var mest ment som en prøve, for mit næste projekt har længe stået i kø, og her tænker jeg to tråde, selvom de tre er blevet rigtig lækre.

Mit næste projekt skal være et sweaterspind, og skal jeg spinde nok til tre tråde bliver jeg aldrig færdig... jeg tror to tråde er en god ide, så kan jeg altid spinde tre tråde til den næste sweater - for der er en næste. 





Resultat: Jeg er endt med et fed på 123 gram og så vidt jeg kan regne ud, lidt over 400 meter. Tykkelsen hedder vistnok sport, men det føles tyndere. Faktisk som strømpegarn.

Den sidste garn - det totrådede - vejer 14 gram og jeg har glemt at udregne længden. Måske er der 70 meter - rundt regnet, når jeg regner med mål og længde på det andet. Jeg har vundet det op til et nøgle og strikker lige nu en prøve. Jeg ved godt det ikke er en prøve jeg kan bruge til ret meget. Mit næste projekt er af en anden type uld, og det kan betyde meget for hvordan eller hvor tykt/tyndt det kan spindes.

Men det er meget hyggeligt at strikke en prøve.

Da jeg fik garnet af rokken snoede det sig et par gange om sig selv. Efter vask er det ikke alene blomstret, det er også noget nær perfekt balanceret.





Bemærkninger: Jeg valgte at spinde garnet med drivremmen på den mindste trisse. Det betød flere omdrejninger og mere tvist.

Det betyder at jeg er endt med et garn, der bevæger sig hen mod drømmen om at kunne få så meget sno i garnet, at slidstyrken bliver holdbar til strømper. Jeg er der ikke endnu, men jeg tænker det kommer.

Jeg tror det bliver rigtig fint strikket op. Det er altid spændende at se garn strikket op. Igen sætter farvelæren ind, og der er tit stor forskel på garn i fed og garn i strik.


Skulle du have lyst til at se endnu flere billeder a proces og færdigt garn, kan det ses på projektsiden på Ravelry.