Snoninger til drengene

For en del år siden strikkede jeg en sweater til min far, fyldt med snoninger.

Han nåede at bruge den en hel, og jeg tog den med hjem, da vi hentede de af hans ting, der skulle med os videre.





Jeg har en ulden plan om, at den dag jeg har nok gamle, brugte, slidte, hjemmestrikkede uldne sweatre på lager, syr jeg en ny Katwise Sweatercoat. Der er lang vej endnu, og selvom min fars sweater langt fra er slidt, synes jeg den vil være et godt indslag i den slags kreation.

Dengang, for længe siden, mens jeg strikkede til min far, groede planerne om at lade sweateren danne grobund for en opskrift. Jeg vejede længe for og imod, for det er ikke en simpel sweater. På den anden side er jeg ikke kendt for at lave det allermest simple.

Alligevel gik der godt et år, inden jeg købte garn til yderligere to sweatre. En til Anders og en til Daniel. De skulle ikke være helt ens, der skulle være mulighed for både åbne og lukkede versioner, halsvarianter og en hætte var også på tegnebrættet.

Jeg lagde ud med to forskellige garner, med stort set samme læbelængde og samme strikkefasthed. Eller noget.

Længe troede jeg, jeg ville ende ud med en opskrift. Jeg skrev ned, regnede ud, målte og gjorde ved efter alle kunstens regler.

Alligevel lavede jeg også så mange tvist og ændrede så mange steder, når noget andet så bedre ud, end det jeg kunne overskue at forklare, at det måske var derfor at de to sweatre endte med at ligeg i et hjørne stort set kun ærmeløse. Nå ja, der manglede også lidt på længden da jeg fandt dem frem.





I sidste ende passede Anders' perfekt, mens der skulle lidt tankevirksomhed til at gøre omkredsen på Daniels lidt større. Jeg tror ikke jeg har målt forkert - nærmere regnet, eller måske var den der strikkefasthed ikke helt så ens i de to garner, som jeg havde målt mig til.

De har begge været færdige et par måneder. Anders har for længst tage sin i brug - dog først efter at have lagt krop til billeder, mens Daniel har måtte vente noget længere. For selvom vi ses hver mandag, er det ganske simpelt for mørkt til det der med billeder.





Jeg fik dem i lørdags. På vej mod min mor. Han fik trøjen med hjem.

De kræver hver deres færdige indlæg. Og de skal nok dukke op.

helst inden alt for længe.


Men jeg synes lige jeg havde lyst til at vise alle tre i skøn forening.