Snoninger til Anders

Det eneste der ikke rigtig virkede på min fars sweater var ærmerne. Jeg strikkede dem om et par gange, men endte alligevel med alt for brede ærmer.





Det skulle der gøres op med på de to sweatre til Anders og Daniel. Jeg synes det lykkedes ret godt.

Sweateren er strikket oppefra og ned. Jeg strikkede ærmekuplen med samtidig med den øverste del af kroppen, og regnede en hel del, inden jeg mente at have knækket koden i forhold til antallet af udtagninger og fordelingen af samme.

De to sweatre har været længe undervejs. Mindst to år, men måske snarere tre. Jeg har fundet dem frem af flere gange, og da jeg sidst fandt dem frem, manglede jeg ikke meget af kroppen, ærmer og en halskant.

Jeg samstrikkede dem, så de blev færdige cirka samtidig. Anders' var færdig først og har som sådan været i brug de sidste par måneder. Han måtte kigge langt efter den et par uger, for jeg er temmelig streng, og ville ikke lade ham bruge den, før han havde lagt krop til billeder.

Sådan er det nemlig her hos os. Og det åbenbart så bestemt, at ingen brokker sig over det.

Men altså. Han er glad for den og bruger den meget. Siden vi tog billeder har jeg syet et bånd i nakken, så den holder lidt bedre på halskanten, der havde en tendens til at strække i den forkerte retning.





Jeg syr som regel et bånd hel over nakke og skulder på trøjer. Det forhindrer skuldersømmen i at skride eller trække ned over armene. Det samme gælder hen over nakken.

Det er selvfølgelig vigtigt at båndet ikke giver sig, og ikke er for hårdt at have på. Et blødt lærredsbånd er godt. Det er også vigtigt at måle skulderbredden korrekt, så det ikke bliver enten for langt eller for kort. Begge dele er noget rod.

Jeg forsøgte som sagt at skrive, notere og udregne til flere størrelser. Men det bliver aldrig til en opskrift. I sidste ende lavede jeg om i mit eget design, lagde til, trak fra og strikkede - ikke egentlig kompliceret, jeg synes jo det var nemt nok, men - tilpas besværligt at det bliver umuligt at forklare.












Design: Sweater med snoninger, min ide, mit design - der desværre aldrig bliver skrevet ned.


Garn: Blackhill Linwool fra garnudsalg. Farven hedder Tjære og blev valgt i samarbejde med Anders, dels ved et besøg på hjemmesiden med et par farver at vælge mellem og et besøg i butikken i Gug, dagslys og telefonisk kommunikation.

Der gik 372 gram til den færdige trøje.


Pinde: Selve trøjen er strikket på 3½ mm pinde, mens kanterne er strikket på 3 mm.


Størrelse: Anders - og prøvet flere gange undervejs.





Bemærkninger: Alle kanter er afsluttede med turbular bind off. Det er lidt besværligt og kræver nål og tråd. Men det bliver så pænt.


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravery.