Nogle traditioner kan ikke brydes. Julehyggen med indlagt pakkeleg hos min mor, for eksempel.
Altså mødtes vi alle sammen hos min mor i går eftermiddags. Dagen er efterhånden lagt i rimeligt faste rammer, med plads til alle og med udstikkere i forskellige retninger alt efter årets ønsker og muligheder.
Oscar synes det var ret hyggeligt at trone for enden af bordet - specielt da der kom kage på bordet. Victoria havde bagt brownies i muffinforme. Et godt, håndgribeligt format som gled ned i rigelige mængder.
Senere flyttede han til min søster, som han altid er glad for. Det er hyggeligt at se, selvom de sjældent ses. Det hjalp helt sikkert at hun havde en telefon, hun gad dele. Han har gennemskuet at de der små kasser er temmelig spændende.
Der er mange indtryk sådan en dag, så inden pakkespillet gik i gang, pakkede Daniel sammen og gik hjemad, Oscar faldt i søvn i vognen og vi andre blev muligvis en smule mere højrøstede, mens vi kastede terninger, byttede, delte og stjal fra hinanden.
Efterhånden har vi udviklet et regelsæt, der er noget indviklet og nogen gange bliver glemt, men som tilgodeser både børn og voksne. Reglerne om pakkerne er straks noget andet. Aftalen er, at det skal være noget, der forsvinder, så vi ikke risikerer at vende hjem med alt muligt skrammel. Om det kan spises eller på anden måde bruges, så det ikke længere findes er ikke vigtigt.
Nu er det bare sådan, at vi alle har hver vores ide om hvad forsvinde betyder. Det kan skabe noget uro, når gaver pakkes op, og i sidste ende plejer vi da også at bytte ivrigt, så alle er mere eller mindre tilfredse med rovet. Denne gang endte vi med at donere alt overskuddet til Daniel, som sikkert bliver glad, når han henter og ser, hvad der venter på ham.
Jeg vendte hjem med to andelår. Victoria havde været til Banko og vundet alt muligt hun ikke gad have. Det røg direkte videre til pakkelegen, og dermed er aftensmaden sikret for i dag. Anders og jeg gider heldigvis godt andelår, og Emilie har fortrukket andetsteds, så to er lige præcis det helt rigtige.
Vi sluttede med ris a la mande, lavet af Emilie. Det er skønt når børnebørnene kan indrulleres i madlavningen og min mor synes vist det er helt fint.
Det var sent før vi var hjemme. Men det var bestemt en skøn aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar