Endelig føles det som om de stille uger slår igennem. Hverken onsdag eller torsdag har været tidlige dage med møder eller andet af den slags pjat. I stedet har jeg kunne nyde tiden hjemme, siddet i nattøj til alt for længe og selvom et enkelt nyhedsbrev har ageret hjemmearbejdsplan giver det alligevel en følelse af at have god tid.
Og det er der brug for.
Rundt om mig sker der der mærkeligste ting for øjeblikket. Hvis ikke det var fordi det meste er ganske alvorligt, ville det kunne kategoriseres som tragikomisk af allerværste skuffe. Vi kører på, tænker tanker, deler der hvor det er vigtigst og håber at kunne grine af det inden alt for længe.
Så er det godt at have strikke tøj og gode bøger.
Læse:
Jeg har været på biblioteket og byttet en udgave af Wallander ud med en anden - og noget mere brugt - version.
Gåden er pludselig meget nær en løsning. Wallander er taget at sejle og har fået nye tråde at binde sammen med de mange løse ender.
Der er stadig en hel del bog tilbage, så mon ikke der venter flere overraskelser inden den sidste knude kan bindes.
Strikke:
Orange er Oscars yndlingsfarve, så da orange garn lå inden for rækkevidde slog jeg til. Også selvom jeg er i tvivl om der rent faktisk er nok til den lille jakkeagtige cardigan jeg har slået op til. Det er begrænset hvor langt 200 gram tykt bomuld rækker.
Til gengæld er der masser af brun. Så jeg tænker brune kanter, har besluttet at stoppe længden lidt før den egentlig skulle og strikke ærmer af det sidste, i et håb om at der måske alligevel er garn nok til lidt mere længde på kroppen inden de brune kanter.
Og ellers må kanterne give plads til mere længde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar