Kjole No. 1

Den første kjole i årets udfordring er færdig. Jeg har også haft den på. Til fødselsdag i Aarhus.





Kjolen er syet af et af de lækre stykker stof, jeg arvede fra Sille da hun ryddede ud. Ren uld hentet i London, Paris eller New York, jeg ved ikke hvor, men der er stadig en fin bunke tilbage.

Længe troede jeg den skulle foeres. Ifølge mønstret skulle den ikke, men jeg havde en oplevelse af at den ville have godt af det, og samtidig føltes stoffet umiddelbart ikke nær så tæt og flot faldende som det viste sig at være.

At den ikke skulle have foer, gjorde syningen af den noget mere overskuelig, og den blev færdig langt hurtigere end jeg umiddelbart havde forestillet mig.

Mønstret havde jeg kig på allerede da jeg syede sidste års kjole, og Nina faldt pladask for den og fik vækket en sovende lyst til kjolesyning. Jeg måtte love at gemme mønstret. Jeg havde nu ingen planer om det modsatte, for sjovt nok fandt jeg mønstret i samme udgave af Burda Style som kjolen fra sidste år og har kig på endnu et mønster fra samme blad.





Kjolen er langt fra min vante stil, men jeg faldt for ryggen, har af flere gange oplevet at det knap så fittede look kan være fint og var ærlig talt lidt spændt på hvordan det ville falde ud.

Den umiddelbare teltfacon har alligevel en hel del fashionering  med en smule taljering og ikke mindre end to sæt brystindsnit fortil. Samtidig går den en hel del ind nederst og giver dermed også en oplevelse af krop.

Måske var det netop stilen, der betød at Anders umiddelbart ikke kunne lide den. Måske var det fordi han så den første gang uden ærmer og med læg på ryggen der endnu ikke var hjulpet til at sidde pænt. Senere udtrykte han et anderledes bifald.





Mønstret er fundet i Burda Style 12/2015. Modellen hedder 109B. Jeg lagde en smule til i sidesømmen, for at være sikker på plads nok. Igen fandt jeg de gamle noter til redigering af ærmer, så ærmerne fik mere vidde ved overarmen. Mormorarmene fylder stadig (trods træning) og mønstre beregnet til damer med slanke arme passer bare ikke mig.





Kjolen skulle have haft lommer i sidesømmen, men dels er jeg ikke fan af lommer lige der, hvor jeg er bredest, dels var der ikke stof nok, og en lomme i kun den ene side, havde set mærkelig ud. I forvejen er jeg ualmindelig upraktisk og klarer mig fint uden lommer.

I forhold til det med stoffet, var det lige til øllet. Kjolen er uden lukning, trækkes blot over hovedet, og er derfor lagt til fold både for og bag. Det havde jeg ikke nok til og endte med en syning midt bag.

Denne gang hjalp Anders med oplægningen og satte nålene der hvor han synes det blev pænest. Det betød at bag blev lidt længere end for og personligt synes jeg det blev rigtig fint.





Jeg syede alle kanter op med mine fineste heksesting og det gjorde jeg tydeligvis så godt at Nina sank en gang, da det gik op for hende, at skal hun selv sy er der ingen vej uden om håndsyning. Hvis hun vil ende med et resultat som mit.

Da kjolen blev uden foer, måtte jeg i gemmerne og finde min gamle silkeunderkjole, for alligevel at sikre et god glid mellem krop og tøj.