onsdag den 20. februar 2019

Yarn Along - Uge 8


Ferien er halvvejs. Den mentale liste jeg har haft i baghovedet har ikke fået mange hakker. Måske jeg skulle skrive ned og liste op, det ville nok gøre det mere håndgribeligt.

På den anden side er det fint at gøre ingenting. Eller slappe af. For noget har jeg lavet.

I formiddags mødtes jeg med mine to andre ferieramte kolleger. Vi spiste brunch og snakkede den ene time efter den anden væk. Vi er gode til at være sammen, vende stort og småt, og selvom arbejdssituationer næppe kan undgåes i samtalen, var det ikke det vi ofrede den største interesse.

Bagefter havde jeg et par ærinder, når jeg alligevel var i centret. En flok bøger kom med hjem fra biblioteket og jeg har allerede læst mig gennem de første kapitler i en ny bog.

Jeg blev færdig med Wallander i morges Denne uigenkaldeligt sidste bog om politimanden fra Ystad var en smule nedslående at læse. Slutningen var mest af alt trist på den forkerte måde, og jeg synes den var langsommelig, tenderende til en smule kedelig at læse.

Det ærgrer mig lidt, for jeg kan faktisk rigtig godt lide Henning Mankell.

Med onsdag er det også blevet tid til strik. I dag har jeg tid, i dag gider jeg godt, så om lidt pakker jeg mig sammen og finder bussen mod Glostrup.

I morgen er dagen fyldt. Inden jeg fik set mig om blev kalenderen optaget af den ene aftale efter den anden, der på forunderlig vis fint passer ind mellem hinanden.













Læse:

Det er længe siden jeg har læst Lotte og Søren Hammers serie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen, og siden sidste gang jeg stiftede bekendtskab med ham og hans mandskab er der udkommet mindst tre bøger mere.

De to kom med mig hjem. Den tredie stod ikke på hylden. Jeg hoppede lige i Elskede Heidi, et barn er forsvundet, et par mistænkte fundet og da jeg lukkede bogen, da Anders kom hjem, var sagen netop gået fra at handle om kidnapning til mord.


Strikke:

Jeg har tydeligvis to problemstillinger, som fint supplerer hinanden, omend jeg kunne undvære i hvert fald det ene.

For det første er flerfarvestrik ikke blandt mine spidskompetencer. For det andet taber jeg åbenbart igen og igen den ene vante, når jeg har forsøgt mig med flerfarvestrik og fremstillet vanter.

Vanter har en god størrelse for forsøg med flerfarvestrik. De er tilpas små til at projektet kan overskues. Netop derfor købte jeg bogen Vanter til alle årstider, da jeg fandt den i Føtex engang lige inden jul. Der er mange fine flerfarvede vanter i den bog, og jeg tænkte at det kunne være en god lille opgave at strikke nogle flere.

Jeg havde bare forventet at forøge lageret af vanter i stedet for at holde det ved lige.

Men altså. Med kun en vante af det sidst strikkede par, har jeg slået op til et par nye. Jeg strikker Doris fra bogen om vanter. Mønstret skulle efter sigende ligne knapper. Jeg er ikke sikker på at jeg er enig, men jeg synes det er fint.

Jeg er ikke nået så langt, og de skal selvfølgelig også foeres, når jeg når dertil. Men med viden om at jeg ikke er så hurtig til det med flere farver, kan det godt tænkes at de først skal i brug, når forår og sommer er slut og efteråret igen sætter ind med kulde om cykelhænder.





2 kommentarer:

  1. God ide med vanter! Især de filtede. Jeg synes sådan nogle strikkede vanter ellers kan blive lidt tynde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Chritunte, jeg synes de bliver gode, når de er dobbelte :)

      Slet