Joining Ginny for february yarn along.
This year has already been filled with so much business and great expirences that new year feels way back. Even though I have been knitting a lot, I dont really have anything to show off.
The tutu from last month is still in progress. But close to an end, and I cant help feeling a little releaved. Its been a big project, made entirely off other peoples scraps. I ran out of yarn just a couple of days ago, only tree or four rounds before finished.
Yesterday I found a bit of yarn in one of the yarn boxes at work. Ive been providing quite a lot of that yarn, wich means it wont be a problem for me bringing a bit of it home again. The color is not right. but I think it will do, and keep knitting on.
The rounds have so many stitches that I didnt even compleate a full round yesterday evening.
It still have some time to go.
***************************
Jeg troede helt alvorligt at januar ville bringe lidt mere luft i kalenderen. Det er ikke umuligt at januar har bragt mere luft, det handler nok snarere om, at jeg har svært ved at se det.
Måske netop derfor ser jeg mere og mere frem til en uges ferie, når vinterferien om et par uger står for døren. Jeg har alt for meget ferie tilbage, så chefen mente at jeg skal holde hele uge otte. Jeg havde egentlig ikke tænkt at jeg havde brug for vinterferien, men ferie skal holdes, og når man arbejder på en skole skal størstedelen af ferieugerne placeres i ferierne.
Som dagene går bliver jeg mere og mere glad for den beslutning. Jeg skal have ryddet op og ryddet ud. I langsomt tempo. Jeg skal også lege med Oscar og hygge med min mor, men derudover har jeg ikke de store planer. Min erfaring siger mig dog, at jeg nok skal få fyldt ugen op. Hurtigere end jeg ser mig om.
Altså tror jeg det er vigtigt at holde fast i det der med oprydning i langsomt tempo.
Read:
Im still at the same book as last month. The Troubled Man by Henning Mankell. At this point everything is standing still. Wallander is beeing in the dark, trying to figure just a bit of the puzzle, only to discover new aspects that doesnt fit any of the old ones.
I have been renewing the book at the library so many times now, that they wont lend it to me again. Luckily the have more, and Ive been reserving a new version, in order to bring back one and keep reading.
It will come to and end. Some day Even at my slow pace.
Crocheing:
I always crochet an animal made of african flowers when babies are comming. Right now not only one or two, but tree babies arent far behind.
Ive found the organic cotton and startet a green sheep. At my work we are turning green, and at the starting point we hired a consultant. It didnt take long before her name established as the green lady. And if a kid from a green lady shouldnt have a green sheep, who should?
I havent made a sheep before, but if it turns out cute, I might make a couple more. Probably not green, I have found both purple and pink for the comming ones.
******************
Læse:
Jeg læser afsindig langsomt for øjeblikket. Så langsomt at biblioteket ikke vil lade mig genlåne bogen en sidste gang. Heldigvis har de flere udgaver på hylderne. Så nu har jeg skrevet mig op til endnu en udgave og satser på at kunne aflevere den jeg har herhjemme, for at tage en ny med hjem og læse videre.
Wallander beslutter igen og igen at sagen om den forsvundne ubådsofficer ikke er hans problem, hans sag eller hans gåde at løse. Og igen og igen vender han tilbage til sagen. Han er ikke blevet meget klogere, jeg er ikke blevet meget klogere. Den ene historie efter den anden, som ikke nødvendigvis hænger sammen, dukker op som han graver i sagen.
Der er lang vej endnu. Jeg har ingen ide om hvor det ender, og læser en smule hver aften. Om jeg bare er træt, går for sent i seng eller sproget er en tand for kedeligt kan jeg ikke gennemskue, men fakta er, at jeg ikke når særlig langt, selvom jeg åbner bogen hver aften.
Jeg gider ellers godt finde ud af hvad der er sket. Og jeg finder som nok også ud af det - en dag.
Hækle:
Jeg bliver aldrig færdig med at hækle afrikanske blomsterdyr. Endnu en lille flok babyer er på vej. Den første er en lille pige, som skolens Grønne dame venter. Den grønne dame hedder egentlig AnneMette og har status af grøn koordinator på en grøn skole. Men hun havde ikke været ansat mange dage, før nogle af de mindste børn navngav hende Den grønne dame. Hun tog navnet til sig, og nu hedder hun ikke andet.
Navnet og stillingsbetegnelsen er så veletablerede at hendes barselsafløser fra dag et ikke har heddet meget andet end Den nye grønne dame.
Men et barn til en Grøn dame skal selvfølgelig have et grønt får. Så jeg hækler et får. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg håber det bliver fint. Hvis det gør, kunne jeg godt finde på at lave et lyserødt også - og et lilla.
Se eventuelt hvad andre strikker, hækler og læser her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar