Jeg havde en ekstra trøje på i formiddags, da jeg cyklede ind til Sille og Rose. Det blev alligevel for varmt, og jeg måtte tage den af.
Senere var vi ude og gå, stadig med sol på himlen, med mangel på skygge og uden trøjen.
Halvvejs hjemme fandt jeg trøjen frem igen, og da jeg nåede Damhussøen var himlen grå og min ekstra trøje lidt for tynd.
Skarverne, på den uddøde ø i søen, var ligeglade. De sad tæt på de øverste grene og jeg kunne ikke lade være at stoppe og lege lidt med kameraets zoomfunktion.
Jeg trænede inden jeg nåede helt hjem, og nåede at blive rigtig glad for at være indendørs, da himlen pludselig åbnede sig og lod en vild byge drive hen over området.
Jeg nåede næsten hjem i tørvejr, skiftede de våde klude til noget med mere varme og har endda fundet et par af de nys strikkede fine strømper frem.
I morgen er jorden forhåbentlig blød og medgørlig, når jeg har lovet Anders et par timers arbejde i haven.
For selvom det er skønt med sol og varme (okey måske ikke helt så meget varme) er det også godt med regn og vand til alt det der tørrer ud i varmen. Det er helt sikkert langt fra nok, men lidt har også ret.
Og mens jeg godt kan gå og glæde mig lidt over regnen og de faldende temperaturer, holder jeg øje med langtidsudsigterne. For det skulle gerne være godt vejr og muligt at være ude, når hele familien om en lille måned mødes på Nakskov Kirkegård til et sidste farvel til min far.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar