onsdag den 22. august 2018

Ti år


Det er faktisk lidt overvældende, men i dag er det ti år siden jeg skrev mit første blogindlæg. Ti år siden jeg oprettede en blog, uden rigtig at vide hvad jeg foretog mig.


At oprette en blog, var en spontan og meget lidt gennemtænkt handling. Jeg havde ikke den store ide om hvad en blog er, hvor jeg skulle hen eller hvad den skulle hedde. Det sidste var et stort problem, kan jeg huske.

Umiddelbart ville jeg have et sted, hvor jeg kunne samle mine håndarbejdsmæssige projekter, og de første mange indlæg bærer også præg deraf. Men jeg fik også skrevet i det allerførste indlæg, at andre tanker kunne snige sig ind.

Det må jeg erkende at der gjorde. Og gør!





Mens jeg lærte blogverdenen at kende, fandt andre blogs at følge og forstod betydningen af kommentarer, dukkede også andre bekendtskaber op. Da jeg lærte Ravelry at kende, var den store mening med bloggen væk.

Men på det tidspunkt var jeg allerede langt fra starten. Og holder alligevel stædigt fast i de allerførste tanker.

Jeg har aldrig for alvor sat mig ned og besluttet hvor min blog skal hen, hvad indholdet skal afspejle, men skrevet om det jeg havde lyst til, når jeg havde lyst og efterhånden er min blog blevet min, med alt det jeg synes den skal indeholde.





Dengang jeg oprettede bloggen havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg efter ti år stadig skulle være aktiv.

I dag - efter ti år - kan jeg ikke forestille mig at skulle undvære. Bloggen er blevet en del af mig.


Men tanken om ti år, er stadig temmelig overvældende.





8 kommentarer:

  1. Tillykke med din første 10 år :)
    Jeg har vist været med dig det meste af tiden, selv om jeg med årene er blevet dårlig til at kommentere.
    Min egen blog skriver jeg efterhånden sjældent på, det meste bliver skrevet på Ig. Jeg har faktisk været på bloggen i lidt mere end 11 år - hvor er tiden dog blevet af?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle, jeg tror også jeg har været med dig, siden jeg opdagede bloguniverset. Jeg er bestemt heller ikke god til det med kommentarer, selvom det er skønt med dialog.
      Jeg er glad for Instagram, men jeg tror det er for hurtigt for mig. Jeg kan godt langsommeligheden bag bloggen, og holder nok fast en tid endnu, med Instagram på sidelinien :)

      Slet
  2. Tillykke med din blogs første runde fødselsdag og selvfølgelig forsætter du med at blogge, du kommer jo nok til at blogge lidt om både haven og især barnebarnet.

    Jeg har vist læst med lige fra starten af.

    Min blog, som jeg om kort tid kan fejre kobberbryllup med, har også udviklet sig i løbet af sin levetid, så mon ikke det er med blogge lige som med mennesker, at de udvikler sig eller også så spejler de deres egers udvikling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, tillykke med det kommende kobberbryllup. tolv et halvt år er imponerende. Ja der skal nok komme mere om både det ene og det andet.
      Jeg er sikker på du har ret, ingen er statisk, heller ikke en blog, uanset indhold, vil den altid udvikle sig i takt med mennesket bag :)

      Slet
  3. Tillykke med de første 10 år. Håber du tager 10 år mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Helvig, lige nu har jeg i hvert fald ingen planer om at stoppe :)

      Slet
  4. Tillykke med de 10 år på bloggen, har osse fuldt dig længe. Og ja bloggen udvikler sig lige som os.
    Bloggen har osse været med til at udvikle venskaber og hyggelige stunder udenfor bloggen, hvilket bestemt er en positiv sidegevinst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Trine, venskaber og hyggelige stunder uden for bloggen er bestemt en fantastisk sidegevinst :)

      Slet