fredag den 15. september 2017

Og så kom de løbende


Søndag var regnen væk, og da vi vågnede sidste weekend, var det til den smukkeste udsigt ned over søen og de smukke omgivelser i Anjas stråtækte idyl.







Solen skinnede inden vi kørte hjem, endte vi udenfor, sad på trappen og snakkede om løst og fast, sådan som vi altid ender.

Anja har høns. Da vi ankom lørdag havde de forskanset sig indenfor, og blev bag indhegningen. Når Anja er hjemme får de lov at løbe frit, og søndag morgen var ingen undtagelse.

Jeg troede naivt at jeg kunne liste ned på græsset og taget et par billeder af dem langt fra. Det kunne jeg ikke, de er nemlig vant til at der tit dukker noget spændende op, når mennesker bevæger sig rundt på græsset - og så er de vist også frygtelig nysgerrige.




Altså blev billederne taget temmelig tæt på, og da jeg alligevel var på græsset, ville jeg tættere på søen. Turen hen over plænen var super hyggelig akkompagneret som jeg blev af alle hønsene, der nu havde opdaget mig og fulgte tæt efter.

De opgav dog, da der ikke faldt lækkerbiskner af.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar