Det grønne flag

Det er weekend. En weekend helt uden planer. Ingen skal høre mig klage over det.

Min kalender har alt for længe været fyldt til bristepunktet, fyldt med lutter gode ting, men ikke desto mindre fyldt. Jeg glæder mig til en weekend uden planer.

Weekenden blev skudt i gang med en fest. Det blev en skøn dag, der lægger op til endnu flere skønne dage.





Det grønne flag skulle hejses, Borgmesteren kom forbi og hele skolegården genlød af glade stemmer. Inden længe kan vi se frem til rejsningen af en skolemølle, til lækre udearealer og til en skole der bevæger sig, muligvis langsomt - men sikkert, mod en grøn profil. Med alt hvad det indebærer af bæredygtighed og viden om samfundet og ressourcer.

Vi startede klokken tolv. Alle skolens elever stillede op i skolegården, hvor talerstolen med tilhørende scene var gjort klar. Der var saftevand i genanvendelige krus, flødeboller og festlige indslag.

Billeder blev taget. I første omgang af den nyligt etablerede og udlånte webdesigner, der skal omdanne vores hjemmeside til noget meget bedre end lige nu, senere løb jeg med. Med ombygning var hun havnet øverst i et trappetårn med et vindue der ikke kan åbnes, og med byggeplads og tilhørende sikkerhedsgodkendelser, uden adgang til det klasseværelse, lige ved siden af med vinduer, der kan åbnes.





Chefen og jeg kiggede på hinanden. Skal jeg ikke...? spurgte jeg. Jo! Sagde han, og tilføjede: Men skynd dig. Jeg halsede op i trappetårnet (det er kun anden sal) fik kontakt, løb ned igen, hvorefter vi stæsede gennem den underliggende gang til trappetårnet i den anden ende, tilbage til anden sal og gennem gangen deroppe til klasseværelset med vinduer der kan åbnes.

Jeg havde kameraret i hånden, tænkte at jeg også ville have billeder, og med et kendt ansigt i vinduet, var det pludselig meget nemmere at få kontakt til de omkring firehundrede børn, der nu villigt stillede op til  fotografering.

Nede igen tog en af idrætslærerne over. Hun har øvet zumba med klasserne. Mine fjerdeklasses elever fortalte glade at de skulle op på scenen og danse, hvorefter et spektakulært show tog fart. At se langt størstedelen af firehunderede elever i alle størrelser danse sammen midt i skolegården - det var vildt. Og skønt.





Da saften var drukket, flødebollerne væk og det grønne skilt næsten færdigt, dukkede Borgmesteren endelig op. Ungerne løb mod highfives og smalltalk med verdensmanden. En enkelt troede han var præsident og langt de fleste følte de fem minutters glamurøsitet, mens Erik Nielsen iført borgmesterkæde og fulgt af en skare bestående af kommunaldirektøren, skolechefen, et par stykker mere og den lokale journaliststand med tilhørende fotograf, banede sig vej gennem hoben mod talerstolen.

Her blev han mødt af den konstituerede skoleleder, der overrakte skolens første hjemmedyrkede økologiske kartofler, inden borgmestertalen og videre gang mod flaghejsningen. Jeg var imponeret af en mand, der tog sig tid til en selfie med et af de mindre børn, inden han fortsatte dagen på parkeringspladsen og sammen med elever fra det grønne råd hejste flaget og dermed officelt gjorde os til grøn skole.











Festlighederne var slut, eleverne gik tilbage til klasserne, Borgmesteren kørte til rådhuset, og vi andre gik tilbage og ryddede op. I den ene sjette klasse, nåede Nanna at forlænge festen en smule, da hun bad alle tage et stykke papir og en blyant og, skrive alt det ned Borgmesteren havde sagt....

Det skulle have været en joke. Men de kender mig åbenbart ikke godt nok endnu, fortalte hun senere, mens hun med store armbevægelser viste hvordan hun havde måtte spole tilbage og, ende med at sige: Det var bare for sjov :)