Fridoline

Så kom hun. Fridoline meldte sin ankomst atten dage før tid, drev sin forældre til vanvid over manglende lyst til at spise og kom derfor først hjem i går, efter det der ammesjov endelig begyndte at fungere.







I dag slog jeg vejen forbi. Sille havde på forhånd meldt ud, at jeg skulle i byen efter fornødenheder. Jeg havde på forhånd meldt mig til opgaven.

Efter turen ud i byen var der masser af tid til at tage vidunderet i øjesyn. Hun er lille, bare otteogtyve hundrede og tres gram.

Lille og fin og fuldt ud i stand til at gøre opmærksom på utilfredshed mellem al sovningen. Så lille at søvn er vigtigt, når al energien skal bruges på at vokse. Så lille at hun gerne sover på armen af hvem som helst.

Jeg bilder mig ind at jeg er en lille smule velkendt, selvom vi aldrig havde set hinanden før. Min stemme har hun været indlagt til gennem de sidste mange måneder. Hun var da heller ikke utilfreds med besøget.





Til sidst var Sille træt. Amning hver tredie time tærer på enhver. Med tiden bliver der forhåbentlig længere tid imellem, men lige nu er det hvad hospitalet foreskriver. Og hvem gør ikke som hospitalet foreskriver. I øvrigt siger hun selv til - ofte før hver tredie time.

Jeg tog hjem, Sille forsøgte at sove, og der er ingen tvivl om, at jeg nok skal vende tilbage inden længe.