Stråtækt idyl

Jeg har været på landet. Derude hvor der er helt stille, man kan se stjernerne klart på himlen i nattens mørke og hvor lydene er helt anderledes end i de mere bynære omgivelser.

Der er skønt ude på landet. Og smukt.







Jeg har besøgt Anja. Anja er en tidligere kollega, som vi stadig ser. Det er nemlig vigtigt at fastholde de gode venskaber. Med fyldte kalendere kan det være svært at arrangere, men det afholder os ikke fra at ses med mellemrum.

Sidst i sås var tilbage i april, da Berit lånte et kolonihavehus og vi hyggede i haven. Dengang havde Anja og Jens netop skrevet under på slutaftalen på et gammelt hus og solgt det meget nyere og villakvarterprægede de dengang boede i.

Vi blev nysgerrige, ville se det nye, slog os ikke til tåls med billeder. Omend det var hvad vi kunne få dengang i april. Hvad vi også kunne få, var en aftale om at ses, om at overnatte og om al den landlige idyl.

Idyl er ganske rammende. Og mens der ganske givet findes steder i Danmark, hvor der er langt til alting, findes der også mange steder som Anjas, der ligger kun en halv times kørsel fra Rødovre og det daglige arbejde, seks kilometer fra indkøb og togforbindelser, i et nærmiljø, der både rummer DagligBrugsen og en skole, og samtidig føles som er vi langt fra alt og alle.











Huset der kan dateres tilbage til engang i attenhundrede.. og noget, er udbygget, med respekt for det gamle, for godt tredive år siden. Det er charmerende, med skæve vægge, knirkende gulve og en ro, der gør godt for krop og sjæl - en indvirken, ingen havde regnet med ved købet, men som ganske langsomt har sneget sig ind.

Grunden skråner mod søudsigt. På den anden side går der får, og længere henne og længere oppe er der andre huse, naboer og mennesker. Men ser dem bare ikke. Søen er fredet - en gammel mergelgrav, der muligvis ikke er bundløs, men mange, mange meter er i min optik nærmest det samme.

I går regnede det, det væltede ned, men selv ikke regn kan tage idyllen fra stedet. Altså blev i inde, hyggede, snakkede, talte og spiste god mad i timevis, inden vi alligevel trodsede regnen og gik udenfor og en tur i haven - senere også en tur rundt om søen.





Da vi stod op i morges var det til den skønneste udsigt, en blå himmel og sol der varmede. Som Anja siger, skifter udsigten fra dag til dag. Hele tiden smukt og fantastisk, men skiftende og til stadighed spændende.

Jeg glæder mig allerede til et gensyn.