Afhentet

Vi er en smule pressede på jobfronten for øjeblikket. Sygdom rammer alle steder og vi er ikke forbigået. Vi er sjældent fuldtallige og selvom vi er gode til at få det til at fungere, er gode til at passe på hinanden og opmærksomme på hinanden, kan vi også alle sammen mærke symptomer på det pres vi er under.

Et eksempel kunne være mig og togturen.

Jeg havde en aftale i mandags. I Frederikssund. Jeg havde pakket hjemmefra, var klar og havde endda aftalt med Louise at jeg nok godt kunne komme ud af døren ti minutter før lukketid. På det tidspunkt er der som regel så få børn tilbage, at det kan lade sig gøre.

Det lod sig ikke gøre i mandags. Hændelser ville at vi begge blev til lukketid. Sådan kan det også være og mens Louise fandt bilnøglerne og vi lukkede og slukkede fik jeg fik låst cyklen op, satte mig til rette, kørte mod toget og var heldig at nå frem lige inden det gennemkørende tog mod Frederikssund.

Fra endestationen cyklede jeg videre mod min destination og fandt et lukket, slukket og temmelig tomt hus. Hun kommer nok lige om lidt tænkte jeg og ventede. Efter ti minutter blev jeg i tvivl. Blev usikker og fandt endelig telefonen og den sidste ordveksling frem. Havde vi flyttet aftalen? Jeg blev i tvivl. Sendte en besked ud i rummet og fik ikke noget svar. Jo vi havde vist flyttet aftalen. Jeg kunne ganske simpelt ikke huske det. Havde overhovedet ikke fanget det…

Jeg låste cyklen op igen, pakkede mine pakkenelliker i cykelkurven og netop som jeg satte fra tikkede spørgsmålet ind, om jeg mon var på vej mod Stenløse…

Vi havde nemlig stadig en aftale. Vi havde bare flyttet opholdssted til Stenløse – stationen tre stop før Frederikssund…

Tilbage ved stationen kunne jeg vente det meste af et kvarter, inden toget kørte tilbage mod København og mit endelige mål. Ved Stenløse station var jeg klar med cykel og lygtetænding, men kom i karambolage med et udspring i siden af toget, og nåede lige præcis ikke at trykke på knappen, der åbner døren og stod pludselig i et låst tog, der straks kørte videre.

Dumt. Meget dumt. Et hurtigt opslag i Google Maps, kunne fortælle mig at turen tilbage fra Veksø (næste station) til Stenløse skulle kunne tilbagelægges på cykel på omkring et kvarter. Jeg var parat til at cykle. Gad ikke tog mere, og nåede også lige at overveje bare at blive i toget – og tage hjem.

I Veksø satte jeg af, skulle først under banen og om på den anden side – den side hvor perronen mod Stenløse befinder sig. Hmm, tænkte jeg. Jeg kunne da godt lige se hvor længe jeg skal vente, hvis nu ikke jeg cykler. Og på den måde lykkedes det mig at stige ind i endnu et tog, kun et minut senere.

I Stenløse var cykelbroen over den store vej ved Stationen i øvrigt under ombygning – i hvert fald spærret af – så også der skulle der findes en alternativ rute. Men det lykkedes og cirka halvanden time for sent, kunne jeg synke ned i sofaen i Stenløse, mens både mand og koner fik et godt grin.

Egentligt var det ikke underlige da jeg i går stod inden foran Creative Space, for at hente det sidste hemmelige projekt og Emilies sidste nye skåle til samlingen, at de ikke åber klokken ti på en hverdag. De åbner klokken elleve…

Jeg fik både hemmelighed og skåle. Jeg nåede også tilbage på arbejde, og selvom det i mandags ikke var helt så sjovt, fik jeg en sjov historie at mindes, når jeg en dag får brug for et godt grin.

Og Emilies skåle.

Jeg synes hun bliver bedre og bedre.

De changerende overgange virker ret godt.

Og prikken på ydersiden er helt med vilje.