December er fløjet hurtigere end jeg nogensinde husker at have oplevet. For et øjeblik siden var det oktober, og november nærmest forsvandt inden jeg nåede at se mig om.
Alligevel var i færdige og klar da den 23. bankede på, og yndlingsfamilien kom to timer tidligere end forventet. De havde beregnet rigeligt tid til turen gennem Jylland, over Fyn og Sjælland. Det viste sig at juletrafikken var noget overvurderet.
Den sidste håndlavede gave blev færdig, fotograferet og pakket ind lørdag formiddag og vakte glæde, da den senere kom ud af papiret igen. I det hele taget har glæde været en stor faktor for de sidste dage.
Glæde, hygge og herligt samvær. Sammen med god mad, gode snakke og gode timer i godt selskab. I aftes tog de hjem. Nåede i hus inden stormen og i formiddags gik Anders og jeg en tur under en himmel, der ikke helt kunne bestemme sig for blå eller grå.
Vi gik en tur ned om branddammen, kiggede på Rødovres nye præstigebyggeri og fandt nedfaldne grene af format til et projekt, der forhåbentlig virker. Nu ligger de i kælderen, hvor de får lov at ligge lige så længe det tager for nedfaldne grene at tørre godt igennem.
Heldigvis kan projektet sagtens vente.
Som altid har julen været dejlig. Helt som vi vil have den. Langsom og i vores tempo. Et tempo, der betød at maden stod på bordet noget senere end først forventet, at det med gaverne trak ud og ris a la manden ventede til juledag. I øvrigt slet ikke nogen dårlig ide. I år fik jeg mandlen. Emilie stod for gaven, og hentede lækkerier i butikken, der bugner med lige sådan noget.
Nu venter det meste af en uge med fridage. Det er tiltrængt, og jeg ved at inden jeg får set mig om, er de brugt, væk og et nyt år ringer på. Det skal være velkomment. Og når hverdagen indfinder sig igen er jeg klar.
Men først plads til ingenting…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar