Min barndom på Lolland

I forbindelse med byjubilæerne i Nakskov og Maribo – Nakskov 750 år, Maribo 600 år – i 2016, opfordrede LollandBibliotekerne folk til at sende beretninger om deres barndom på Lolland ind til et samlet værk.



Det blev til 68 (67 + et “glemt” indlæg, der siden er trykt i Ekstra Posten, men indgår i andet oplag) meget forskellige personlige historier der spænder over langt det meste af det tyvende århundrede. Den ældste erindring er skrevet af en dame, der er født i 1913, mens det nyeste har rødder i firserne.
Historierne er selvsagt meget forskellige. Fordi de er skrevet af mange generationer, svinger sproget, fortællemåden og vinklerne gennem hele bogen. Hver historie fylder omkring seks sider i den forholdsvis store og tunge bog. Historierne er krydret med billeder fra fortællernes egne fotoalbum, og den er hyggelig at bladre, kigge og læse lidt i.
Den første udgave blev trykt i tusinde eksemplarer, og der blev holdt en storstilet reception på Nakskov Bibliotek i november. De tusinde bøger forsvandt med lynets hast og andet oplag, med en ny forside er derfor på vej.




Jeg er ikke fra Lolland, men det er min far. Han er også en af bidragsyderne, og derfor ønskede jeg mig bogen i samme øjeblik han fortalte om den. Juleaften kunne jeg pakke den ud. Min far havde snedigt nok foreslået mig at vente med at købe til efter jul, og sørgede derefter for at jeg alligevel fik den.
Det er sjovt at læse de små beretninger, jeg gennem min barndom har hørt, sammen med billeder jeg ikke før har set. Og jeg husker flere brudstykker jeg gennem tiden har hørt, som snildt kunne have været med, men som de forholdsvis få sider ikke har levnet plads til.
Det er også spændende at læse andres beretninger, omend min fars selvfølgelig er den mest spændende i min optik. Jeg hælder helt klart mest mod de ældste fortællinger, måske fordi de nyere er nemmere at relatere til og derfor ikke helt så anderledes og spændende end min egen barndom.
Jeg synes det er en fin bog LollandBibliotekerne med Alfred Gynther Christensen i spidsen har sat sammen. Og med en historie ad gangen, får jeg helt sikkert læst dem alle sammen en dag. Ikke på en gang, men lidt ad gangen.

Det kræver den næsten.