Den sidste søndag

Så blev det søndag, og den sidste af de længe ventede adventsgaver kunne åbnes. Daniel har troligt været forbi søndag efter søndag i hele december, men i dag er der andre planer, og han hentede både julegaver og den sidste af adventsgaverne i går og i forgårs.

Emilie derimod. Hun åbnede under min overvågelse. I dag var en af de vigtige gaver. Garnet til sjalet hun længe har talt om. Farverne hun for længe siden har peget ud, og som jeg for lige så længe siden har fået i hus. Og som jeg siden har benægtet alt kendskab til.. eller i hvert har påpeget ikke at have råd til at indkøbe før engang når næste måneds løn tikker ind.

Der blev glæde.

Jeg fandt straks strikkepindene frem og et nyt projekt er sat i søen. Et projekt, der efter Emilies overbevisning, gerne skulle være færdigt før julen er ovre. Eller i hvert fald inden nytår. Det er ikke helt umuligt, tænker jeg, og pakker lige om lidt det ekstra garn ned som noget af det første, inden Anders og jeg tager af sted mod Jylland, mod familien, mod hyggen.

Vi glæder os til gensynet. Emilie vil gerne tjene penge, så mens vi tager af sted i dag, venter hun til i morgen, og Daniel bliver i nabolaget, hvor han har planlagt jul helt uden familien, men sammen med en god veninde og hendes familie.

Emilies mange frem og tilbageture til det fædrende ophav giver nu gevinst. Hun glæder sig til timer alene i toget - for som hun siger: Det er hyggeligt at rejse i tog alene. Jeg giver hende gerne ret, for sådan har jeg det også.

Vi finder juleglæden, forventningen og det utal af pakker der efterhånden har gemt sig under senge og i bunker.

God jul.