Med Dina i Dragegården

Emilie har endnu til gode for alvor at få øjnene op for læsningens fantastiske verden. Hele verdenen, for hun har fundet et hjørne.

Med Lene Kaaberbøls eventyrlige fortælling i fire dele om Dina, drager, og skammerøjne, har hun fundet en lille flig af den magi læsning kan udgøre. Ingen andre bøger har givet så meget og skabt så stor lyst til læsning. Så meget at hun nu er i gang med tredie gennemlæsning, for - som sagt - intet andet duer.

Ergo kunne jeg ikke lade muligheden for at se historien omsat til drama i Østre Gasværks smukke omgivelser gå fra mig. Det er halvanden måned siden billetten blev købt, og Tøsebarnet har glædet sig brændende siden. Ingen sygdom skulle afholde hende for et se det længe ventede, så da frokosten var spist gik mormor, Emilie og jeg mod teater, drama og spænding.

Vi var i god tid, og Emilie kunne prøve hullerne i næsten alle de malede figurer udenfor Hun forklarede mormor handlingen, plottet og fortællingen, mens hun udpegede de forskellige figurer og uden tøven præcis vidste hvem der var hvem. Skammerens datter er fantasy, eventyr, kampen mellem det gode og det onde, blandet med drager, borge og ægte middelalderlighed.

I sin tid slugte Daniel bøgerne, jeg læste dem, Daniel genlæste og nu er det Emilie, der har lånt Daniels gennemlæste og godt brugte bøger om Dina, Drakan, Rosa og Nicodemus. Jeg synes de er gode, og det er ingen hemmelighed at jeg glædede mig lige så meget som Emilie til at se figurerne i levende live.

Endelig kunne vi sætte os på pladserne. Jeg har aldrig været på Østre Gasværk før, og selvom stolene ikke umiddelbart så særlig gode ud, sad vi rigtig godt. Med den store højde der er på pladserne, var der heller ingen problemer med at se over hovederne på andre.

Der blev lagt hårdt ud, scenografien er gennemtænkt og rigtig flot. Kostymerne, rekvisitterne og hele fortællingen hænger sammen. Dragen var fantastisk med røde lysende øjne, drabelige tænder og med røg ud af næseboerne. Vi var underholdt, medrevede og betagede, da første akt alt for hurtigt var slut. Allerede? spurgte Emilie og undrede sig over hvor tiden blev af.

Det er en barsk historie og i Gasværkerts indre, der hurtigt får tankerne rettet mod borge og middelalderen, fik historien liv og vi var imponerede over hvor meget af bogen, det er lykkedes at stoppe ind på to en halv time. Det er detaljer Emilie mente at mangle. Faktisk så små detaljer at det  er fuldstændigt ligegyldigt.

Mormor synes heldigvis det var en spændende forstilling, også selvom hun ikke på forhånd vidste hvad hun gik ind til. Nu venter så anden del. Toeren. Emilie har allerede mange, mange gange sagt at den vil hun altså også se...

Skal vi ikke? Skal vi ikke? Skal vi ikke nok? messer hun..

Mon ikke, tænker jeg...