Helt uden pensler

Det er de små ting, der gør hverdagen skøn.

For eksempel at have snakket med pigerne om at sætte plakater op i det lydisolerede rum, der engang var musikrum, siden blev karaokerum, nu mest er hyggerum - mens karaokeanlægget og en wii stadig står derinde.

Som at pigerne kom en stor bunke plakater hevet ud fra diverse teenageblade til ophæng.

Som at jeg kunne blande to liter tapetklister, og pludselig stod otte børn klar til at lime plaketer op i lange baner. Med hænderne, for jeg kunen ikke finde nogen pensler.

Og som at jeg halvanden time senere havde blandet to liter mere, og tøserne havde været hjemme efter flere plakater, og projektet stadig var spændende, og at de slet ikke klagede over klister på fingrene.. kun lidt over at få det i håret.