For en sikkerheds skyld

Det er mørkt og jeg kan ikke tage billeder i mørke... Altså et billedeløst indlæg..

Da jeg i formiddags tog på arbejde var det uden cykel. Jeg forestillede mig ikke den ville være meget bevendt på vej hjem. Til gengæld tog jeg cykelhjelmen med. Bare sådan fordi.

Jeg bruger den ellers ikke så meget. Jeg ved godt jeg burde. Men...

Mens dagen gik, ungerne forsvandt, tog tidligt hjem eller blev hentet, var det ikke meget vi mærkede til stormen. Sidste gang havde vi en veritabel tornado i hjørnet lige udenfor og en dør, der blev blæst i smadder - selv om den var lukket. Denne gang var der nærmest bare vindstille.

Selvom der ikke var meget vind, da jeg endelig kunne låse og gå hjem, iførte jeg mig alligevel den medbragte hovedbeklædning. Jeg endte også med at gå, for der var ingen bus i syne. Måske var de der - et sted - jeg så bare ingen.

Helt ned til Centret, cirka to trediedele af vejen, var der ikke meget blæst. Men så vendte det. Og selvom jeg ikke havde brug for den ekstra polstring af hjerneskallen, var det allligvel rart, når jeg skulle forcere åbne pladser i kryds og rundkørsler, eller da jeg måtte skræve over et skilt, der ikke længere gad stå, at vide at noget beskyttelse havde jeg da. Omend beskyttelsen måske mere var et spørgsmål om tro end realitet.

Det var også meget rart at vide, at min cykelhjelm godt kan tages for noget andet, og jeg ikke nødvendigvis så alt for tåbelig ud når jeg gik der, med hjelm - uden cykel.

På den anden side mødte jeg ikke mange, der kunne grine.