En tur hos frisøren

Knap havde jeg færdiggjort hesten og postet billeder, før jeg faldt over en anden version af den samme. En version, hvor håret var hæklet i stedet for det påsatte, jeg aldrig rigtig blev gode venner med, men ikke lige kunne finde en anden løsning på.

Jeg kunne ikke lade være. Håbede at have tid inden jul og overbringelse. Og det lykkedes.

I første omgang holdt jeg mig tilbage ved tanken om alle de første rækker fastmasker der skal til sådan en hårpragt. Jeg er ikke gode venner med første hæklede rækker. Det er nemt nok at hækle en række luftmasker. Men bagefter at skulle finde den rigtige del af de enkelte masker at hækle videre i. Det bliver aldrig min yndlingsbeskæftigelse.

Men så udviklede et tip sig. En god ide, jeg tidligere har set og som pludselig kunne omsættes. Som gjorde det til en leg at hækle første række. Og pludselig var det slet ikke noget problem.

Jeg skal nok vende tilbage og vise. En gang. Efter jul. De billeder der skal til, kræver tid og lys jeg ikke lige har. Men en dag. Jeg lover.

En enkelt rose bag øret blev det også til. Jeg fandt den hos Maz Kwok. Jeg gjorde mig umage for at få luftmaskerækken til at lægge pænt i midten af bladene. Det lykkedes. Også selvom det virkede helt forkert da jeg hæklede.

Personligt er jeg yderst tilfreds. Jeg synes den blev så meget bedre og finere og flottere og mere krammeegnet. At alting er hæklet er også ret sejt. Også selvom den nu aspirerer til betegnelsen: en hippiehest med rastahår og på syre....