Det står her endnu

Stilladset.

Taget er forlængst færdiggjort. Og den nye indespæring med dørtelefoner slået til.

Vi skulle efter brugsanvisningen at dømme kunne ændre på ringetonen. Jeg prøvede, men ikke om tonen vil ændres. Den spiller stadig en forfærdelig syntetisk version af Für Elise, når nogen ringer på.

Forhåbentlig finder jeg ud af at ændre det. En dag. For der er allerede lagt op til et anlæg, der kan lægges for had. Et andet hadepunkt er åbningsmekanismen ved gadedøren.

Ganske smart er vi blevet udstyret med chips, der blot skal viftes med foran anlægget, med åbning af både gade- og kælderdør til følge. Anlægget sidder midt mellem de to døre. Som udgangspunkt er det vel egentlig ganske godt tænkt.

Mine arme er bare for korte. Jeg er sikker på jeg kommer til at bande over det hver eneste gang jeg kommer hjem med tungt lastet cykel og indkøb i både kurv og hængende på styret.

Vores gade- og kælderdør ligger ret præcist fem trin under gadeniveau. Altså skal jeg balancere cyklen med alle indkøbene ned ad slisken, der heldigvis er placeret foran kælderdøren. Mens baghjulet stadig er halvvejs oppe på det skrå stykke, skal jeg så finde nøgerne frem, strække mig hen over styr, kurv og oppakningen, mens jeg forsøger at holde cyklen oprejst, for at kunne vifte med chippen til døråbningen og få cyklen i tørvejr.

Det skal nok blive sjovt. Måske jeg finder tricket og vender mig til det langt hurtigere, end jeg lige nu kan forestille mig. Jeg vælger at håbe. Og håbet er lysegrønt.

Anders mente jeg skal kravle hen over cyklen, vifte med chipen, og mens jeg stadig holder cyklen oprejst, står på den forkerte side både i forhold til at holde døren og cyklen og få plads til mig selv, åbne døren og bugsere alting indenfor.

Jeg satser på min version virker bedre. Også selvom jeg risikerer forstrækninger til følge. På den anden side er det godt at strække ud....

Nå men tilbage til stilladset. Det står her endnu. Det meste af det. Noget er pillet ned, resten omgiver os stadig. Også selvom det er flere dage siden, jeg sidst har set mænd kravle rundt på det.

Jeg går ud fra det bliver taget ned. En dag.

Jeg ved godt at det ofte er hurtigere og nemmere at pakke ud og stille op, end den anden vej. Det gælder sikkert også for stilladser.

I mellemtiden kan jeg konstatere, at jeg ikke ville have noget imod lidt overdækning på altanen. Vi er også stadig enige om, at det er hyggeligt med den ekstra forskansning. Så vi venter og holder af det, så længe det varer.