tirsdag den 9. oktober 2012

Så er der vist nok


Midt på Taastrup Hovedgade ligger Sanne's Broderi & Strik.

Efter at have regnet lidt på hezipufftæppet, er jeg nået frem til, at jeg cirka mangler hundrede gram strømpegarn, for at kunne komme i mål.

Ret beset mangler jeg også at strikke de andre tohundrede gram, jeg allerede har liggende. Men altså...


Opal Handgefärbt - Asien


Da jeg alligevel kørte forbi Sannes biks på Hovedgaden, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne stoppe og se, om de skulle ligge inde med noget spændende til de sidste sekskanter.

Der var ikke meget spændende i butikken. Ud over et lækkert fed - der var fakstisk flere lækre fed, i flere lækre farver - opal handfarvet strømpegarn, af den slags, der koster en del mere end strømpegarnet fra Netto.

Betjeningen i butikken var helt igennem fantastisk. Søde og rare damer, der hellere end gerne delte ud af viden og hvad de ellers lå inde med. Ud over det lækre garn, kom jeg derfor også hjem med fire inspirationskataloger fra Sandnes Garn og en ønsker om god fornøjelse med garnet.

Jeg er ret vild med farverne i garnet. Også selvom jeg hjemme kom i tanke om, at det hører til den kategori af mangefarvet garn, der som regel er smukkest liggende i fed, knap så spændende strikket op.

Jeg håber lidt på, at de små sekskanter vil holde på det smukke i garnet.

Måske skulle jeg lige prøve...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar