Græskarret

Emilie stillede op til billeder. Motivet var dragten, hun i løbet af kun to dage og med kun en smule hjælp flikkede sammen til haloweenfesten i fredags.

Hun ville være et græskar. Gerne stort og rundt. Jeg mente, hun nok skulle forvente noget lidt mere langstrakt og tungt i bunden. Den var hun med på.

Orange stof og lidt fra lageret, og vi var klar. En hurtig optegning, uden de store overvejelser og et mønster havde taget form.

Jeg klippede, Emilie syede. Jeg fortalte, Emilie gjorde som jeg sagde.

Men hvad fylder man i sådan en sag? Hvad har vi lige, der kan bruges til at skabe illusion om masser af rundhed.

Svaret blev de sekshundredede hexipuffs til evighedstæppet, der er strikket og venter på de sidste, så de kan blive syet sammen. Sekshundrede hexipuffs vejer en hel del.

De er også varme. Så hun frøs ikke, og klagede kun en lille smule over at skulle bære dem hjem. Jeg klarede transporten ud, men var der ikke da hun skulle hjem.

Anders synes alligevel hun skulle have hjælp, og lovede at hente ved bussen. Han forsøgte også. Fik masser af luft og en god gåtur. De glemte bare at koordinere. Gik hver deres vej. Endte med at mødes på trappen.

Men det viste sig lettere at bære, når tanken om hjælp hjalp på vej.

Festen var i øvrigt rigtig hyggelig.