fredag den 26. oktober 2012

Toppynt


I aften holder Klubben haloweenfest. Der er lagt op til kriblen og krablen, kogte fingre, flagrende mus og ulækre retter i en lind strøm.


top2


Jeg har ikke timer nok til at deltage. Men mine store unger har alligevel adgang. I løbet af sidste år har vi været mere målrettet i forhold til at lave arrangementer på tværs af Klub og Cafe, og mens der stort set ikke dukkede nogen af de store op til sidste års fælles fester, er der en hel del, der skal være med denne gang.

Emilie plejer egentlig ikke at gide de fælles arrangementer. Specielt ikke, hvis jeg ikke også deltager. Men denne gang skal hun med. Sammen med Samar. Jeg tror endda de glæder sig.

Jeg glæder mig til en aften alene med Anders.

Nogen snakker udklædning, andre holder sig langt væk. Emilie hoppede ud i det, og vil være et græskar. De sidste dage, har der derfor været temmelig meget orange stof på mit spisebord. Hun har selv syet. Og jeg synes det er blevet fint. Helt tilfreds er hun ikke selv - men er det ikke tit sådan.

Jeg har lovet at flikke lidt pynt til toppen sammen.


top1


En græskartop, et blad og lidt af de krøllede fangarme græskar tit er udstyrede med. Sammen med en gammel hårbøjle skulle det gerne kunne sidde fast. Jeg tænker hårbøjlen vil have godt af et bånd, inden delene limes på.

Så jeg tager det med i enkeltdele, og håber Emilie måske selv har lyst til at stå for samlingen.

Mon ikke hun gider? Ellers gider jeg.

4 kommentarer:

  1. Uhhhh det lyder som en hyggelig aften Arbejder du i en ungdomsklub, som pædagog? Læser nemlig selv til pædagog på nu 5. sem. Hvem ville ikke elske at have sådan en kreativ kvinde som dag ansat i en klub:-) Min fremtidsdrøm:-)
    Rigtig god weekend:-)

    SvarSlet
  2. Helena, næsten. Ikke en ungdomsklub, men en skolefritidsordning for 6. og 7. klasse. Det er en underafdeling af Klubben, der rummer 3. til 5. klasse, og siden jeg startede har er vi rykket tættere og tættere på hinanden. Jeg synes det er en dejlig arbejdsplads, med verdens bedste kolleger :)

    SvarSlet
  3. Uhhh det lyder bare som drømmejobbet for mig når jeg engang bliver færdig. Elsker denne målgruppe af unge mennesker. De har så meget energi og giver så meget humor i hverdagen. Mon ik der forhåbentlig er sådan en dejligt job ledig til den tid;-)

    SvarSlet
  4. Der er i hvert fald håb, Helena :)

    SvarSlet