Projekt negle

Nå, men så var det jeg besluttede, at nu er jeg rask.

Så jeg pakkede mig sammen og tog til negledamen i Taastrup. Jep. Jeg har stadig lange negle. Det har udviklet sig til et projekt. Muligvis et lidt dyrt et af slagsen. Men et projekt.

Jeg kan rigtig godt lide at neglene er lange. Jeg kan rigtig godt lide, at de ikke knækker, at de holder faconen og de ikke vokser i mærkelige retninger.

Jeg har stadig et problem med at samle bittesmå ting op, hvis jeg taber dem på gulvet - en synål for eksempel. Men det er ikke mit største problem.

Jeg kan nemlig absolut ikke lide, at der stadig er et gab mellem mine egne negle - der efterhånden er vokset temmelig langt ud - men stadig ikke helt, og den kunstige påsætning. Jeg kan ikke lide, at mine egne negle ser meget gule ud i forhold til de kunstige. Jeg kigger åbenbart tit under mine negle - og jeg har aldrig brugt en neglebørste, så meget som jeg gør nu.

Jeg kan ikke lide udseendet, når neglede vokser ud. Men det hjalp, da jeg fandt ud at dække overgangen med klar lak. Det vil sige, udvoksningen er ikke længere et stort problem.

Men jeg kan rigtig meget ikke lide, at de bare ser kunstige ud. Set med mine øjne. For ser jeg dem tilfældigt langt fra - i et spejl, eller på et billede - ser de fine ud. Det er bare ikke der, jeg ser dem mest.

Tilbage til projektet. Jeg giver dem et par måneder mere. For jeg vi gerne vide præcis hvordan sådan nogen fungerer. I dag fik jeg lavet en balancering - jeg vidste ikke på forhånd hvad det dækkede.

Jeg vil også gerne vide, hvad der sker, når plastiktippen, der blev sat på i sin tid, er filet helt af, og det kun er mine egne negle, der ligger under.

Altså - et projekt.

Og når det engang er tilendebragt, og mine egne negle igen er synlige, vil jeg ikke afvise at starte et nyt projekt op, hvis jeg kan finde noget, der kan styrke mine negle og hjælpe dem med ikke at knække hele tiden - uden at se kunstige ud.