Mens mændene udenfor er begyndt at skille stilladset ad, har jeg har måtte kaste håndklædet i ringen. Jeg har måtte indrømme at jeg ikke er rask, men jeg glæder mig over, at Emilies sjal er færdigt.
Hun valgte selv mønstret. Hun valgte selv farven. Hun er selv tilfreds.
Så er jeg også tilfreds.
Også selvom det har været et ualmindelig kedeligt stykke strik.
Måske er det derfor, det tog mig en hel måned at færdiggøre.
Uanset er det et lækkert stykke strik. Blandingen af uld og bomuld er blød og varm. Uden at man koger over. Emilie er som udgangspunkt varm. Så er det godt med varme, der også ventilerer.
Design: Daisy Shawl af Jolanda Schnider.
Garn: Rasmillas Yndlingsgarn i farven turkis. Jeg lagde ud med to nøgler, men med en smule udviddelse af den oprindelige størrelse, løb jeg tør kun fire pinde før aflukningen.
Det færdige sjal vejer 104 gram.
Pinde: Knitpicks str 3 mm.
Størrelse: Jeg lagde ud med den store størrelse og fyldte endnu en række blomster på, inden den endelige kant.
Sjalet endte med et vingefang på 184 cm og en højde på 83 cm.
Bemærkninger: Skulle jeg strikke sjalet igen, ville jeg vælge at starte med en gartertab. Som opskriften lød, blev starten af sjalet ikke særlig pæn, og krævede en sammensyning ved opslagningen.
Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar