torsdag den 9. juni 2011

Er jeg så voksen nu?


Emilie havde på det strengeste forbudt mig at stå op til morgen, hun skulle nok komme med the og morgensang. Da jeg ikke kunne høre hende pulse, endte jeg med at sende Anders ind for vække, mens jeg glad modtog hilsner helt fra Grækenland og Bedsteveninden på ferie.


fødselsdagsmorgen


fødselsdagsmorgen


Hun fik lavet the (og kaffe til Anders), men droppede morgensangen. Til gengæld fik jeg gaver. En hyggelig skål, hun malede i Caféen for længe siden, og dengang sad længe med at fremstille. Og et par ørenringe i den obligatioriske grønne.

Nu er de ude og afsted begge to – Anders i skole, Emilie på den årlige skovtur, på cykel til Herstedhøje. Jeg håber ikke det kommer til at regne alt for meget. Ungersvenden sover de udmattedes søvn – det er hårdt at have læseferie, specielt når det med læsning nedprioriteres til fordel for alt det sjove.

Jeg har badet og er ved at være klar til en hurtig tur efter det sidste til lørdagens sammenkomst. Heldigvis ser det ud til vejret holder. Imens kan jeg konstatere at det der, med at runde endnu et tiår, slet ikke er så slemt. og Chefpedellens måbende udtryk i går, mens han udbrød: “Bliver du så gammel!”, vælger jeg at tage som et kompliment.

God dag til jer alle derude.

6 kommentarer:

  1. Tillykke - det er dejligt, at få gode gaver :)

    SvarSlet
  2. Hjertelig tillykke - sikke fine gaver du har fået og endda på en bakke, hvor der står Mor :-)

    SvarSlet
  3. Tak Helle, det er det nemlig!

    Tak Madame. Der står mere end mor.. der står verdens bedste mor - kan det blive bedre :)

    SvarSlet
  4. Hjertelig tillykke med fødselsdagen, og du er jo en ung kvinde i sin bedste alder :-)

    SvarSlet
  5. Også et stort tillykke her fra mig! :O)

    SvarSlet
  6. Tusind tak Lene :)

    Tak Lotteriet :)

    SvarSlet