torsdag den 7. september 2023

Uklare og modstridende krav

 

Jeg startede dagen i Ballerup. AMRere fra Storkøbenhavn  var sat stævne til netværksmøde om Arbejdstilsynets vejledning i forhold til uklare krav og modstridende krav i arbejdet. 

 

 

 

Som arbejdsmiljøkonsulenten sagde er det svært at finde rundt i Arbejdstilsynets vejledninger og alt det andet der findes på deres side. Det er tungt og tør læsning, og mens hun lavede en Powerpointpræsentation i aftes, kedede hun sig bravt. 

Trods farver og diagrammer, synes hun det var kvælende kedeligt. 

Heldigvis er hun ikke kedelig og med en salfuld mennesker der alle har gode eksempler bliver det lettere og mere overskueligt at fortælle om vigtige ting, også selvom det er lidt langhåret. 

 


Der var frokost, men jeg sprang over, da jeg så udvalget, hastede tilbage mod skolen og nåede frem lige da børnemødet var startet. 

 


BUPL i Ballerup ligger så fint ved en sti langs banen. Jeg var i god tid, så jeg kunne tage billeder af alt det der vokser langs hegnet mod banen. 

Det er er nemt at komme til og ret hyggeligt at gå der på stien. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar