Tillykke til min søster

 

Knap var det sidste barn hentet, før min søster og niece dukkede op. Ann-Dorthe fyldte 50 i onsdags og hun havde lyst til at fejre det, men kunne ikke selv finde plads. 

 

 

Det kunne jeg, så mens Louise og jeg pakkede det sidste sammen, Louise sagde god weekend og tog hjem, tog vi andre et overblik over klubben. besluttede hvordan borde bedst kunne stå, hvor lamper skulle flyttes hen og hvor meget af det synlige legetøj, der skulle fjernes.

Jeg nåede et bad inden gæsterne for alvor dukkede op og inden længe kunne vi samles sytten kvinder til tøsefrokost rundt om bordet. 

Victoria havde fået den skønne ide at vi alle skulle skrive et ord eller en sætning, der forbandt os med Ann-Dorthe og som præsentation af os alle, der nok hen ad vejen har mødt hinanden før, men det er mange år siden. 

For ikke at kunne genkende skrift, læste Victoria højt, Ann-Dorthe gættede eller vidste, udpegede gæster og foldede historierne ud. Somme tider måtte gæsten hjælpe med at fortælle, somme tider måtte historen vente, når et gæt ikke stod inden for rækkevidde. 

Det var en superhyggelig måde at præsentere gæster og der nåede at blive fortalt mange sjove små historier, som ikke ville være kommet frem i et større selskab. Jeg tænker ikke at tilgangen egner sig til alt for mange gæster, for det tog tid og vi endte med at være sultne. 

 

 

Heldigvis kunne maden hentes i køkkenet, hvor det stod og ventede efter at være bragt fra jeg ved ikke hvor, men det v ar godt.

Det blev en hyggelig eftermiddag og aften. Ann-Dorthe havde meldt et eneste ønske ud fra mig, så det blev jeg nød til at efterleve. Et malet billede. Jeg nåede at blive færdig i sidste øjeblik og har kun et par billeder fra processen. Og ingen fra dagen. 

Minderne gemmer jeg, og næste gang jeg kommer til Næstved kan jeg nok få lov at tage billeder af det færdige resultat. 

Det er skønt at snakke med kusiner, jeg ikke har set længe. Jeg synes det var sejt at Lærke mødte op og kørte frem og tilbage helt alene fra Rebild og tilbage på en enkelt dag. Gensynet med min bedste veninder er altid dejligt og selvom jeg godt kunne mærke trætheden fra dagen før var det skønt at være med til at fejre hende. 

 

 

Da klokken slog otte, og jeg kunne konstatere at jeg havde været på matriklen i seks og tredive timer, var alt ryddet op, den sidste opvaskemaskinfuld sat på  plads og cyklen vendt hjemad.

Tak for en dejlig aften.