Den personlige udvikling

 

De første tre uddannelsesdage på den igangværende uddannelse om kreativ procesfacilitering har været vildt spændende. De første tre kursusgange har handlet om os selv, om vores egen tilgang til ting, vores styrker, værdier og målsætninger. 

På første kursusdag lovede underviserne at vi ville opleve at intet gav mening, men at når sløjfen var bundet, vi var nået gennem de tre første uddannelsesdage, ville alting give mening.

Jeg må erkende at de havde ret. 

 

 

Den første gang var spændende, men jeg forstod måske ikke rigtigt hvor vi var på vej hen. Den anden gang vi mødtes gav meget mere mening og bød på et par øvelser, der gav mening, belyste sider af mig selv, jeg ikke tidligere har tænkt over og fik mig til at gå hjem med energi og glæde. 

Tredje gang bød på endnu en flok øvelser, der trak tråde tilbage til de første to undervisningsgange og som gav selvindsigt på nye planer. 

Måske fordi det hele pludselig gav mening på en anden måde end da det bare var spændende, glæder jeg mig endnu mere til de næste undervisningsdage, som jeg i virkeligheden ikke aner hvad handler om, men som skal bidrage med redskaber til at skabe den kreative facilitering. 

Der var engang vi talte en hel del om  de syv intelligenser og læringsstile. Dengang blev jeg bevidst om at jeg er visuel og taktil, jeg skal se og røre. Når jeg skriver noget ned, kan jeg bedre huske det - jeg har rørt ved blyanten, mens jeg skrev og jeg har set mine egne ord. 

Det gælder også for bøger. Jeg duer ikke til lydbøger, jeg glemmer det jeg hører, men læser jeg selv, ser jeg selv ordene, kan jeg godt huske. 

Mange af de øvelser vi har lavet over de tre første uddannelsesdage har handlet om at se indad, om flowskrivning (som jeg fandt ud af er vildt spændende) og om at tale sammen. 

To øvelser står ud, og er dem jeg husker bedst, dem jeg fik mest ud af og dem, hvor jeg skulle røre ved noget. De to øvelser indeholdt begge kort eller brikker, der skulle placeres i en forudbestemt form, for bagefter at tolkes uden at tænke for meget over det. Igen er flowskrivningen fantastisk. 

 

 

Den første af de to handlede om vores indre indre værdier. En flok kort med billeder blev lagt ud på gulvet, vi skulle vælge fem og lægge  dem i en korsform. Dernæst skulle vi kigge på hvert enkelt billede og skrive alt det ned, det fik os til at associere. Til slut skulle vi finde et enkelt ord, for hvert af de fem billeder. 

Først bagefter fik vi nøglen til de fem billeder og de fem ord. Øverst har vi vores fantasi og intuition, til højre det relationelle, fællesskabet og følelserne, nederst kroppen, det fysiske og handlinger, til venstre det mentale, tankerne og selvstændigheden. I midten er kernen, i den vi er. 

Det var en spændende opgave, også spændende bagefter at opleve hvordan forskellige mennesker ser  vidt forskellige ting i det samme billede, og interessant, at når kortene lægges intuitivt op, fordi det ser pænt ud, eller føles rigtigt, ender udsagnene alligevel med at passe. 

Flere mente de havde lagt deres kort forkert. Underviserne holdt på at de ikke lå forkert, og det var spændende at høre personlighederne blive foldet ud, og folk blive glade og enige i deres valg, selvom det i første omgang føltes forkert. 

Det her er en uddannelse med megen følelse. 

Selv synes jeg at mine ord gav mening. Kun billedet til højre, endte med noget jeg ikke havde set komme eller tænkt var noget der fyldte, men da jeg efterfølgende spurgte familie og venner, sagde de alle, at det passer med det de ser i mig. 

Spændende. 

Jeg endte med ordene: 

 

Rejseoplevelser
Kreativitet    Ro    Familieliv
Udforske

Hvordan jeg nåede frem til det der familieliv, kan jeg ikke forklare, men jeg var omkring så forskellige ting som vilde dyr, oprindelse, Oscar/farmor, at turde træde ud over kanten, nye roller og at vokse med opgaven - barre for at nævne nogen.

 

 

Den anden øvelse handlede om optimale betingelser. 

Igen skulle vi intuitivt lægge kort på en plade. Pladen var opdelt i kategorier, hvor kortene passede til, og vi skulle uden at tænke  for meget vælge en form, en farve og et ord, til hver kategori. 

Igen skulle vi slå hjernen fra, flowskrive hvad de enkelte kort i hver kategori fik os til at associere og bagefter samle det til et ord, en sætning eller endnu længere. 

At dele det vi hver især nåede frem til i mindre grupper, og få andres spørgsmål med i overvejelserne synes jeg giver vildt meget til sådan en øvelse. Og for mig personligt en forståelse af mig selv, som jeg sådan set godt kender, ikke kom bag på mig, men alligevel er interessant. 

Jeg synes for eksempel at det vildt at jeg kan få en spiral, farven lilla og ordet en proces til sammenlagt at blive:

 

En opgave, der udvikler og er med til at se nye potentialer.

 

Det fungerer åbenbart for mig. Her kommer udviklingen af bålet og alt det vi ser ske omkring bålet og børn der udvikler sig, vokser, gror og tør tro på sig selv i spil.

Det er jo det, jeg gerne vil.

I øvrigt var jeg omkring at flytte sig, modig, at hvile i sig selv, udvikling, udfordre, at prøve af og at se nye løsninger. Igen for bare at nævne noget. 

Bare de ord, ville sikkert få en anden til at tænke i helt andre baner. 

Det er vist nu, vi skal huske at hylde mangfoldigheden.