Masker på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

• Musik er ved at være slut, jeg håber stadig der bliver plads til evaluering.
• Vi fortsatte vores miniæblefestival og bagte æbletærte-wannabee på pandekagepanderne.
• Der er styr på timerne næste uge, hvor skolen holder A-uge og skal arbejde med noget grønt. 3. klasse arbejder med skrald  og affald og skal bygge en by. (og forhåbentlig selv komme på at en by producerer affald, og hvad skal de gøre med det?).
• Uddannelsesdagen bød på leg med ler. 
• Min søster fyldte halvtreds. 
• Der dryppede vand hos underboen, da Emilie gik i bad. Håndværkerne har været forbi, hverken vi eller underboerne har hørt noget om hvad der skal ske, om der skal ske noget, men de glemte deres lommelygte, så noget må de have gjort. 
• Den halvårlige arbejdsmiljødag for medarbejdere i Børne/kultur-området i Viften løb af stablen. Formiddagen bød på oplæg om høje følelsesmæssige krav sammen med hele TR og ledelse. Oplægget var på mange måder fint, mender var for lidt tid til snak. 
• Eftermiddagen på AMRdagen er kun for AMR'ere. Jeg kommer altid derfra med en følelse af at eftermiddagene giver så meget mere end formiddagene. 
• Skolebestyrelsen holdt møde og det viser sig vi har forældre der synes børn skal udstyres med et GPS-ur, så de altid kan findes. Jeg fik helt ondt i maven, og var nødt til at sige højt at børn skal have lov at undersøge, erfare og blive klogere uden hele tiden at være overvåget. 
• Jeg blev heldigvis bakket op.
• Et par af de rigtig svære samtaler dukkede op. 
• Jeg malede et billede af min søster - i sidste øjeblik. 
• Vi holdt overnatning i telt ved bålet for otte fjerdeklasses drenge.
• Min søster inviterede til fødselsdag i form af tøsefrokost. 

 

 

Læse:

Jeg når ikke at vende mange sider inden jeg falder i søvn, og WWII raser stadig. Sikkert fordi jeg ikke når langt, savner jeg at høre nyt fra nogle af hovedpersonerne. 

I øjeblikket handler det om persongalleriet i USA. Før var det Tyskland og Rusland, og jeg savner at høre nyt fra England. 

Det er handlekraftige unge mennesker, der bliver fulgt, ligesom deres forældre var i bogen før. 

 

Hækle:

For halvandet får siden lovede jeg Pernille at hækle en stegosaurus til hendes yngste søn. Den ældste fik en Triceratops dengang han kom til Verden. Jeg kan ikke huske hvorfor nummer to ikke fik nogen, måske havde hun skiftet arbejde på det tidspunkt, og vi sås ikke længere. 

Nu  har jeg fundet granet frem - som jeg købte dengang og slået op til noget, der nemt kan blive noget andet, hvis den ikke længere var ønsket.

Opslaget blev  modtaget med glæde, og dermed er en stegosaurus på vej.