Lejrtur i egen baghave

 

Nogle weekender er  mere pakkede end andre, og jeg synes ærlig talt at mine i øjeblikket er godt fyldte. 

 

 

I fredags fandt vi det store tipi-telt frem, pakkede bålgrejet og overnattede ude ved bålhytten sammen med otte gæve gutter fra fjerde klasse. Hvorfor der kun var drenge, og hvorfor de alle kom fra fjerde klasse, ved vi ikke, der var plads til mange flere. 

Louise og jeg har overnattet i mange år, det er altid en superhyggelig aften med sjove oplevelser. 

Det var ikke spejderdrengene vi havde fået med, og mens Louise forsøgte at få drengene til at hjælpe med opsætningen af det forholdsvis simple tipi-telt (det hele hænger sammen og der er een pind i midten) slog jeg vores noget mindre telt op. VI sover altid langt nok væk fra børnene, til at de kan være vågne hele natten og hviske og tiske, mens vi får mulighed for at sove. 

Jeg endte med at udsætte opsætningen af det lille telt, og komme Louise til undsætning. Det blev mere og mere tydeligt at det var nødvendigt. 

 

 

Da alle telte var oppe, liggeunderlag, madrasser, dyner, puder og soveposer hentet i klubben, var det tid til madlavning. Alle drengene var med. De snittede, de hakkede, de æltede og da der ikke var mere forberedelse hældte vi det hele i en gryde til en one-pot-pasta. Drengene doserede krydderierne og løb bagefter ud at lege. 

På et tidspunkt kom de væltende tilbage, lavede hvert sit fladbrød af den æltede dej, og da maden var færdig var de alle enige om at det smagte fantastisk - også ham der hverken kan lide grøntsager, krydderier eller pasta.

 

 

 

Det blev en hyggelig aften. Da mørket sneg sig ind, fandt vi skumfiduser til at riste over ilden og drengene formåede at køre sig selv så højt op at en ville hjem fordi han blev bange, en anden fordi han havde det dårligt og en tredje overvejede med endte med at blive. 

I forbindelse med at den første blev hentet dukkede historien om Robinson Ekspeditionen op. En var sendt hjem, hvem mon den næste blev? Historen levede videre lørdag morgen, da de blev hentet og ønskede hinanden god weekend mod ordene: Jeg er ude af ekspeditionen!

Hvem der vandt i sidste ende står lidt uklart. De var to tilbage, da den ene blev hentet og gemte sig så effektivt at den anden nåede at gå hjem, før den første dukkede op igen, og nu mente han havde vundet. 

 

 

Hvor meget drengene nåede at sove ved jeg ikke, men jeg ved at selvom jeg sov, bliver det aldrig en fantastisk søvn sådan en nat sammen med børn. 

Og med morgendisen og solopgangen stod jeg op bagte boller af dejen, der stået i køleskabet natten over, og mens drengene pakkede deres pakkenelliker sammen, tændte vi bålet igen, stegte bacon og æg og nød morgenmaden ude i det fri.

Jeg glæder mig allerrede til næste år.