torsdag den 16. juni 2022

Indkøb fra Nyborg

 

Jeg er nået til et punkt, som til tider føles lidt kontrastfyldt, til andre tider bare er sådan det er. 

Jeg holder mig ikke længere helt så meget tilbage, som jeg gjorde engang, når jeg er taget ud for at se på garn, Omvendt kunne jeg rigtig godt tænke mig hen over et år, at bruge mere end jeg køber - eller får ind. 

De to ting kan godt karambolere. 

Jeg siger det bare.

Så jeg køber hvad jeg vil, og krydser fingre for at få brugt mere. 

Jeg gider ikke regler.

 

 

Nå men Nyborg. Jeg havde ikke nogen planer. Emilie håbede på et enkelt nøgle strømpegarn. Og jeg kan konstatere, at jeg oftest køber stømpegarn, fordi jeg har en forkærlighed for håndfarvet strømpegarn, og jeg vil gerne gennem så mange håndfarvere som muligt. 

En dag køber jeg måske til en hel sweater. Det var ikke det, der lå lige for i Nyborg. Til gengæld var der strømpegarn. Masser af fint strømpegarn. 

Måske også mere end forventet. 

Men jeg gider som sagt ikke lægge bånd på mig selv. 

 

 

Emilie fandt knapper hos Knit in Colors. Fine gode gamle knapper til en plan om mere syning. Hun ville faktisk hellere have knapper end strømpegarn. Hun var så sød, at jeg på stedet nok mente at hun også kunne få et fed strømpegarn. 

Men så var det svært at beslutte mellem to forskellige med glimmer. Skulle hun vælge The Danish Dyelot eller Tinki Fibres, Jeg valgte for hende, og købte begge. 

 

 

Mit eventyr med strømper til Anders fra Fellowship of the socks synger på sidste vers. 

Jeg har strikket de første syv par, jeg er i gang med nummer otte, og så venter den sidste. Den sidste er Legolas. Skovelveren, der ifølge Anders skal være grøn. 

Jeg forsøgte tidligere at strikke strømperne, men opskriften virkede på ingen måde og det grønne garn blev til nogle andre strømper. Mens jeg har strikket mig gennem de mange rejsekammerater, har jeg også tænkt over om opskriften alligevel kan komme til at virke - med en smule modifikationer. 

Nu mangler jeg så grønt garn, og så gik vi på opdagelse efter maskulint grønt garn. Vi fandt det hos The Danish Dyelot.



Endelig valgte jeg også noget. Tre fed fra tre forskellige håndfarvere. Tinki Fibres, Vium Garnfarveri og Knit by Moltrup. Den kunne godt blive til Anders - så er der to par strømper til hver, hvis jeg vil dele. Det er ikke sikkert.

Nu havde jeg så meget garn, at jeg ganske simpelt var nødt til at købe den store lækre filtkurv fra Deadly Daisies, som jeg har kigget på mere end en gang. Og når hun nu ikke havde T-shirts med, var det et rigtig godt alternativ.


Derfra var det tid til byvandring, og vi kom aldrig tilbage. 

Til trods for en lang dag i Nyborg. 

 

 

 



2 kommentarer:

  1. Håndfarvet strømpegarn er så lækkert! Man bliver virkelig glad af at finde det frem og kigge på det på en grå, trist dag, så det er jo svært at købe for meget......

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg tror ikke man kan få for meget :)

      Slet