lørdag den 18. juni 2022

Stabilisering af en ryg

 

Den lille junkjournal har været helt færdig nogle dage. Jeg har taget billeder undervejs, og vil stadig gerne dokumentere processen.

Så derfor:  



Da jeg havde strippet omslaget af Overskous Comedier, og lagde de foldede bunker papir indeni, kunne jeg konstatere at ryggen godt kunne bruge lidt hjælp, for ikke at falde sammen. Måden bogen skulle samles på, betyder at jeg skal sy gennem ryggen med synlige sting til følge. 

Det kunne selvfølgelig være rigtig flot, hvis samlingen af bogen blev usynlig, og med den viden jeg nu har efter at kigget med hos bogbinderen på Youtube, kan det godt lade sig gøre. Men min plan er at bruge bogen som undervisningsmateriale, og her er den synlige syning det jeg gerne vil. 

Jeg forestiller mig at ryggen ville have godt af at få lidt hjælp til stabilitet, når der skal syes gennem den, og klippede derfor et stykke kraftigt karton, som passede i både længde og bredde, og limede stykket i ryggen.

 


 

Jeg endte med et noget Storm P-agtigt arrangement for at lægge pres på limen, mens den tørrede. 

Udbredt ligger ryggen en smule lavere end resten af omslaget, så jeg kunne ikke bare lægge en stak tunge bøger ovenpå. Det viste sig at Duplo-klodserne Oscar stadig er glad for at lege med, havde den helt rigtige bredde, og et par stykker kunne passe i længden. 

Altså lagde jeg Duplo på det pålimede karton og den tunge stak bøger ovenpå klodserne, for stadig at skabe tryk.

Det virkede perfekt. 

 

 

Og stabiliseringen virkede over al forventning. Prøv lige at sammenligne det første og det sidste billede af bogen inklusive stakken af foldet papir. 

Der er en klar forskel. 

Jeg synes det er vildt, at der ikke skal mere til.

 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar