Augustins no 14

 

Testen kom negativ tilbage, lægen lyttede på lungerne, som er rigtig fine... Altså står jeg tilbage med en helt almindelig, men eddikesur virus, der heldigvis er på tilbagetog. Sådan føles det i hvert fald. 

Incidenstallet i Rødovre er på vej ned, jeg vender tilbage til nødpasningen i næste uge. Lige nu krydser vi fingre for at måtte åbne igen fra torsdag... Men man kan aldrig vide.

Emilie er taget til Fyn, der var brug for støtte og en skulder at græd ud ved. Vi får en weekend alene, det siger vi ikke nej til. Med sig tog hun sweateren, hun købte garn til, som blev meget varm og som hun er rigtig glad for. 

Der ligger allerede garn til endnu en. Jeg har lige et par andre projekter, som skal færdiggøres, inden jeg er klar til at kigge på det.

Design: Augustins no 14 af Anne-Sophie Velling, designeren bag Augustins.dk

Garn: Emilie valgte tre tråde, der hver især signalerede luksus, og sammen blev blødt som smør.

En tråd Sand Geelong Merino fra Garnudsalg, en tråd Lysebrun Månestråle med glitter fra CaMaRose og en tråd Blomme Ler Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive.

Tilsammen vejer den færdige sweater 536 gram fordelt med 280 gram Geelong Merino, 135 gram Månestråle og 121 gram Soft Silk Mohair.

Som sagt: Blødt med blødt på. Og meget varmt. 

Pinde: 5,5 og 6 mm som i opskriften. Med de tre tråde blev det færdige resultat lidt tykkere og strikkefastheden ikke helt den samme som opskriften. 

Jeg havde 14 masker pr 10 centimeter, mod opskriftens 16 masker. 

Jeg strikkede med Knit Pro Gold. Luksuspindesættet Anders gav mig for mange år siden. Jeg glemmer nogen gange jeg har dem, men de er altså lidt lækrere i overgangene, så nu prøver jeg at huske jeg har dem.

Størrelse: Den ændrede strikkefasthed betød at jeg strikkede efter størrelse A i bredden og størrelse C i længden. Det betød jeg fik en færdig trøje, der målmæssigt passer størrelse C.

Bemærkninger: Den oprindelige trøje har en løs krop, der bliver lidt teltagtig. Det synes hverken Emilie eller jeg ville være flatterende for Emilie. Derfor tilføjede jeg en blondekant med huller til bindebånd lige som på ærmerne.

Jeg tog ikke ekstra ud inden kanten, det skulle jeg måske have gjort. Vi snakkede lidt om det, men Emilie synes ikke jeg skulle lave det om.

Ud over det, stikkede jeg helt efter opskriften. Bortset fra kanterne. Jeg tror måske jeg strikkede en pind for lidt inden musetakkerne. Jeg valgte at sy kanten fast med det samme i stedet for at lukke af. Jeg syede med maskesting på bagsiden, og endte dermed med en bagside uden tydelig aflukning. Det synes jeg er pænest.

Jeg ved ikke om jeg er for erfaren og derfor ikke altid har brug for en alt for detaljeret opskrift. I hvert fald døde jeg lidt ved vendepindene, som var lidt for omstændigt forklaret til mig. Jeg forstod det simpelthen ikke og endte med at tegne forklaringen. Så gav det mening. 

En anden anke er blondekanterne, som kun er forklarede på skrift. Jeg er meget visuel, og diagrammer virker bedre for mig. Når jeg læser forklaringer på mønstre kan jeg ikke altid se logikken og dermed huske mønstret. Når jeg har et diagram kan jeg ofte huske hele mønstret, også selvom det er kompliceret.

Heldigvis kan jeg tegne diagrammer selv.

Meget mere er der ikke at sige. 

Emilie er glad.

Har du lyst til at se flere billeder, kan de findes på Ravelry.