søndag den 6. september 2020
En mindre babybunke
For fjorten dage siden skulle vi have været i Aarhus. Til barnedåb.
For tre uger siden, blev vi enige med yndlingsfamilien om, at det var bedre at blive hjemme.
For knap tre uger siden, var den ældste del af yndlingsfamilien i København, for at se den store dinosaur på Statens Naturhistoriske Museum. De nåede forbi os til en hyggelig aften i udendørs omgivelser, med håndsprit på sidelinjen og masser af gode snakke.
Med sig hjem, havde de dåbskjolen, som de unge forældre var nået at blive lidt frustrerede over ikke at have inden for rækkevidde og en gave til dåbsbarnet.
Med fare for alt for meget lyserødt, bliver de kommende indlæg krydret med indholdet af den lille bunke outfits, det lykkedes mig at færdiggøre inden det bedsteforældrene ophav var forbi og hente hjem.
Og så glæder vi os i øvrigt til at ses igen.
Jeg nåede aldrig Fiberfolk i Roskilde. Det var samme weekend som barnedåben. En weekend der bød på den ene invitation efter den anden - og når nu jeg ikke skulle til Aarhus.
Nu overvejer jeg om muligheden for Aarhus i oktober måske kunne blive en plan.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar