Masker på en søndag - Uge 36

Som tiden ser ud for øjeblikket, og indlæg i løbet af ugen er en saga blot, er det måske ikke en dårlig ide, at benytte ugens optælling af fremgang mellem bøger og garnrealterede projekter til en oversigt over ugens andre opmærksomhedspunkter.

For hvad sker der egentlig i alle de timer, jeg ikke smækker benene op i hjørnet af sofaen og nyder aleneheden og lidt flytten rundt på garn mellem et par pinde?

Og om ikke andet, bruger jeg ofte bloggen som mit eget opslagsværk, når jeg ikke kan huske hvornår og hvorfor givne ting skete...

Så derfor:

• I løbet af ugen nåede jeg at blive præsenteret for forældrene i begge mine nye klasser, ved årets første forældremøde. Heldigvis havde vi aftalt, at jeg kunne liste af, da præsentationen var over stået, så jeg ikke skulle blive hele aftenen.
• Den tredie sommerbluse, denne gang med udgangspunkt i Camilla Vads Magnolia blev færdig, og er lige nu hængt til tørre sammen med bluse nummer to, der blev færdig i sidste uge. Måske der bliver tid til fotos engang i næste uge.
• Oscar kom, så og sejrede mandag aften. Det var skønt efter en uges overspring.
• Torsdag bød på min anden tematorsdag (et koncept vi indførte på skolen for et par år siden, der betyder at hver eneste torsdag er en temadag med et enkelt fag og den samme lærer hele dagen. Det giver god mulighed for fordybelse, ture eller hvad en hel dag kan bruges til). Den første havde jeg i sidste uge med 3Y, denne gang var det 3.X og en gentagelse af sidste uges håndværk og design. Vi gik på volden hentede nedfaldsgrene og lavede knager. Vi tog på tur, brugte grillhytten som base, lavede bål, savede, snittede og sleb til den store guldmedalje. Ungerne synes det var en fest, jeg var pænt brugt, da jeg nåede hjem.
• De igangværende strømper er nået til strømpe nummer to. Det er et stort skridt i et projekt, der synes at blive ved for evigt.
• Fredag var tur med de store. 18 glade 6. og 7. klasses børn og to voksne. Korrekt brugte mundbind, Fisketorvet, shopping, underlødig mad og biograftur. Det var trætte børn, vi sagde farvel til, da vi nåede tilbage til skolen tæt på klokken ti.
• Ugen betød et gensyn med Frilandsmuseet, der vist stadig er Emilies yndlingsmuseum og som tidligere var tit besøgt, da samme Emilie, Daniel, Oscar og jeg i går tog på tur. Oscar havde en fest, vi nåede vidt omkring og glemte at holde øje med tiden. Og det er jo ingen skam at gå, når man bliver smidt ud... Da museet lukkede.
• Med et rykket Tour de France er også spindeverdenens pendant - Tour de Fleece - gået i gang. Jeg er sprunget på, har spundet en smule hver dag. Ikke nødvendigvis meget. Det tredje fed af fire er færdigt og ligger i blød, det fjerde er på vej. Cykeldrengene har jeg ikke set så meget til - jeg prøver at følge med, når der opdateres.
• Her trænger til en støvsugning, det må blive en anden dag. Til gengæld er vasketøjet klaret.

Læse:

Jeg blev færdig med sidste uges bog, har bestilt et nyt udvalg fra biblioteket og er startet på Vinterland af Kim Faber og Janni Pedersen. Den er hæsblæsende og god. Den er ikke pæn, men jeg er underholdt.

Var underholdt fra første side. Der er heldigvis mange sider endnu.

En bombe er sprunget midt i julemarkedet på Nytorv i København. Er det et terrorangreb eller optrapning af bandekonflikten? Det er jul, sporene ender blindt,mange er døde og sårrede og al ferie og afspadsering er annulleret. Signe Kristiansen kører på, må undvære julen sammen med familien, der kun gør den dårlige samvittighed, over for meget arbejde, værre.

Samtidig sidder Martin Juncker langt ude på landet, savner livet ved Københavns politi, tager sig af sin demente far og må finde sig i afsondretheden og ansvaret for at starte en lokalstation op sammen med en politiassistent og en elev.

Der er også sket et mord. Men det er ikke rigtig kommet på banen endnu.


Strikke:

Af en eller anden grund har jeg været unaturligt monogam når det kommer til strik det sidste lange stykke tid. Jeg kan ellers bedst lide at have flere projekter, der fungerer i flere forskellige situationer i gang.

Når der stort set kun er et projekt, bliver det alt for hurtigt færdigt, og alt for hurtigt skal jeg feberredde noget nyt. Det fungerer i virkeligheden slet ikke rigtigt for mig. Men sådan har det været. Sådan er det stadig.

Når jeg har manglet, og ikke fået nyt på pindene, har jeg derfor fundet huen til min mor frem igen. Den duer over det hele, håndspundet lammeuld, to-tio rib, et godt opslag, ikke det store tankebehov og let at have med i tasken.

Jeg har faktisk et par projekter klar. Til det ene har jeg endda fundet garnet. Men jeg får ikke rigtig startet.

Det kommer vel...